Vil du spille en central rolle i Grønlands grønne omstilling?
Om stillingen
Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø søger 1-3 medarbejdere til energiområdet. Du vil blive placeret i afdelingen for Landbrug, Energi og Klima.
I afdelingen vil du sammen med dine kollegaer på energi- og klimaområdet tage del i arbejdet med den grønne omstilling.
Du vil blive placeret centralt i forhold til politikudvikling og ministerbetjening. Arbejdsopgaverne består i løbende opfølgning på initiativer på energi- og vandforsyningen, udvikling af politikker inden for vedvarende energi og bidrage til konkurrenceudsættelse af Grønlands store vandkraftpotentialer.
Du vil sammen med dine kollegaer være et bindeled mellem departementet og Nukissiorfiit, som er Grønlands energiforsyning og som står for den daglige planlægning og drift af energiforsyningen.
Dine opgaver vil blive skåret til, så du kommer til at arbejde med det, som passer bedst til dine kompetencer:
Politisk betjening, herunder udarbejdelse af oplæg til Naalakkersuisut, baggrundsnotater, taler, besvarelse af § 37-spørgsmål, mv.
Analysearbejde i forbindelse med udarbejdelse af politiske initiativer for vedvarende energi.
Samfunds- og driftsøkonomiske beregninger relateret til energipolitik.
Tværgående koordinerende funktioner overfor andre afdelinger og myndigheder, herunder Nukissiorfiit.
Formidlingsopgaver som fx udarbejdelse af pressemeddelelser, taler og bidrag til kampagner.
Økonomi- og budgetstyring, sagsbehandling samt sekretariatsfunktioner.
Om dig
Vi søger en akademisk medarbejder, der trives med alsidige opgaver og som har lyst til at arbejde med vedvarende energipolitik tæt på det politiske niveau. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk organisation og/eller fra det private erhvervsliv og indsigt i vedvarende energi, men det er ikke et krav. Du skal have et stort gå-på-mod og trives med at løse opgaver, hvor vi ikke kender resultatet på forhånd. Vi modtager meget gerne ansøgninger fra helt nyuddannede eller personer med en del længere arbejds- og livserfaring.
Vi ser derfor gerne, at du:
Har en relevant faglig uddannelse på kandidatniveau – gerne som økonom (fx cand.oecon, cand.polit), cand.soc., cand.scient.pol eller lignende.
Har flair for tal og gerne erfaring med beregning af samfundsøkonomiske analyser og/eller driftsøkonomiske beregninger.
Er dygtig til at kommunikere komplekse problemstillinger klart og tydeligt både i skrift og tale.
Kan arbejde selvstændigt, løsningsorienteret og have overblik over større projekter.
Har erfaring fra en politisk styret organisation og/eller det private erhvervsliv.
Trives med vekslende opgaver.
Er fleksibel, omhyggelig og har en analyserende tilgang til løsning af problemstillinger.
Kendskab til grønlandske forhold og sprog vil være en fordel.
Viden om energiområdet generelt vil være en fordel.
Om Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
I departementet er vi ca. 45 medarbejdere, hvoraf afdelingen for Landbrug, Energi og Klima består af ca. 10 medarbejdere inklusive studentermedarbejder. Derudover er den offentlige forsyningsvirksomhed Nukissiorfiit, Grønlands Elmyndighed, Pinngortitaleriffik og Asiaq underliggende enheder til departementet. I departementet løfter vi vigtige opgaver for samfundet til gavn for Grønland.
Vi prioriterer en god omgangstone og plads til at sætte sit personlige præg på resultaterne. Vi har spændende udviklingsopgaver, og det er vigtigt for os, at du føler, at du kan udvikle dig i jobbet. Ledelsen i departementet går op i at styrke og fastholde høj trivsel. Vores kendetegn for departementet er, at vi er i bevægelse, og vi er ambitiøse og tager ansvar. Vi står sammen som ét departement, hvor forskellighed er vores styrke. Du skal derfor kunne se dig selv trives i det miljø, og bidrage til at understøtte det.
Tiltrædelse 1.september 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist 21. august 2024. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål til, hvordan det er at arbejde i Grønlands Selvstyre, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ane Wraae Nielsen, tlf.: +299 34 59 59.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, er i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Ansættelse sker som AC-fuldmægtig, og ansættelse som specialkonsulent eller chefkonsulent kan tilbydes til kandidater med de rette dokumenterbare kompetencer.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 40 timer om ugen. Der vil både være mulighed for en tidsubegrænset fastsansættelse samt ansættelse i en tidsbegrænset stilling.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Grønlands Selvstyre, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2.500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.