2 KONTORCHEFER TIL GRØNLANDS UDENRIGSTJENESTE

Fakta

Stillingstype: Kontorchefer

Virksomhed: Grønlands Selvstyre

Ansøgningsfrist: 26. juni

Kontakt: Mininnguaq Kleist, tlf. +299 34 51 48 eller mikl@nanoq.gl

Har du erfaring med udenrigspolitik og internationalt samarbejde? Har du lyst til at gøre karriere i Grønlands voksende udenrigstjeneste?

Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender søger to kontorchefer til Udenrigsafdelingen snarest efter aftale.

Grønlands udenrigstjeneste varetager Grønlands interesser i kongeriget, samt i internationalt samarbejde og en række internationale fora. Vi søger to dygtige kollegaer, der kan indgå i departementets ledelse. Stillingerne er i Nuuk med mulighed for udsendelse til vores repræsentationer i Beijing, Bruxelles, Reykjavik eller Washington DC på et senere tidspunkt. Kontorcheferne deler afdelingens sagsområder imellem sig, herunder ledelse af afdelingens medarbejdere samt kontaktpunkt til afdelingens fire repræsentationer i udlandet. Kontorcheferne refererer til departementschefen og indgår i departementets chefgruppe.

Afdelingen for Udenrigsanliggender

Udenrigsanliggender er organisatorisk placeret under Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender og betjener Naalakkersuisut i forhold til udenrigsområdet. Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender består af Selvstændighedsafdelingen, Forskningsafdelingen samt Udenrigsafdelingen, herunder diplomatiske repræsentationer i Bruxelles, Washington DC, Reykjavík og Beijing. Udenrigsafdelingen tæller med repræsentationerne omtrent 20 medarbejdere.

Afdelingen er den centrale myndighed i Selvstyret, der varetager Grønlands interesser af international karakter samt koordinerer og faciliterer fagdepartementernes internationale aktiviteter. Vores arbejde omfatter hermed både forholdet til andre lande, samt regionale og internationale samarbejder, herunder i Nordisk Ministerråd, Arktis Råd samt i FN’s Menneskerettighedsråd og FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender. Afdelingen har også ansvaret for udenrigshandelspolitik, herunder handelsaftaleforhandlinger. Selvstyret deltager dertil aktivt i forhold til forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af relevans for Grønland.

Jeres arbejdsopgaver

Arbejdet omfatter ledelse af afdelingen i Nuuks medarbejdere, koordination og bistand til repræsentationerne, samt servicering af Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og departementschefen. Du kan forvente en spændende hverdag præget af mange forskellige opgavetyper af politisk og administrativ karakter. Der er tale om en stilling med mange facetter og et stort ansvarsområde, og der kan i perioder påregnes en del rejser, hvor du repræsenterer departementet i internationale fora. Du skal være omstillingsparat og indstillet på, at der i perioder kan være hasteopgaver og nødvendige omprioriteringer.

Kontorcheferne er omdrejningspunkt mellem Naalakkersuisoq, interesseorganisationer, internationale partnere, faglige institutioner samt medarbejdere og departementet. Det betyder, at kontorcheferne skal have personlig integritet, ledelseserfaring samt en høj grad af politisk indsigt og forståelse for politiske prioriteringer og administrativ betjening i forbindelse med politisk beslutningstagen. De daglige udfordringer for kontorcheferne kræver ledelse, prioritering, resultatfokusering, kvalitetssikring samt dialog og tæt samarbejde med medarbejderne.

Kontorcheferne indgår i departementets ledelsesgruppe og skal sammen med resten af ledelsesgruppen sikre god drift og udvikling af departementet som arbejdsplads.

Ledelsen i departementet går op i at styrke og fastholde en høj trivsel på arbejdspladsen. I skal derfor som kontorchefer kunne inspirere, motivere og delegere samt være god til at give konstruktiv feedback. I er gode til at få jeres medarbejdere til at lykkes, I prioriterer at skabe rum for udvikling af den enkelte medarbejder, og I lægger vægt på, at kontoret i et højt tempo og med engagement får skabt brugbare og solide resultater.

Kvalifikationer

I har en videregående uddannelse og flere års administrativ ledelseserfaring fra ansættelse i enten offentlig eller privat virksomhed.

Da kommunikation og kvalitetssikring er en vigtig del af dine arbejdsopgaver, er det påkrævet, at du har gode formuleringsevner, særligt skriftlige.

Vi forventer desuden, at du:

  • l har ledelseserfaring og gode lederegenskaber

  • l har erfaring med og forståelse for politiske beslutningsprocesser

  • l interesse for – og helst erfaring med - udenrigsområdet i Grønland

  • l trives i en travl hverdag med skiftende dagsordener og arbejdsopgaver

  • l arbejder struktureret og er god til at sikre overholdelse af frister

  • l har gode samarbejdsevner og evnen til at bevare roen i pressede situationer

  • l har en løsningsorienteret og positiv tilgang

  • l kan håndtere administrative, faglige og menneskelige udfordringer

  • l har en vilje til at gøre en forskel i et politisk defineret arbejdsfelt

  • l har sproglige færdigheder på grønlandsk, dansk og engelsk

  • samt i har kendskab til det grønlandske kultur og det grønlandske samfund

Vi tilbyder

En spændende og selvstændig stilling inden for et område, der har hele verdens interesse.

En travl arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel omgangstone med stort fokus på medarbejdernes trivsel.

Sikkerhedsgodkendelse

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes efter gældende regler. Medsend derfor indledningsvist udskrift fra kriminalregisteret.

Denne kan gratis indhentes hos den lokale politimyndighed eller på www.politi.dk/bestil/bestil-straffeattest.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte departementschef Mininnguaq Kleist, tlf. +299 34 51 48 eller mikl@nanoq.gl.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 36.

Lønnen med faste løndele i LR 36 udgør pr. 1. april 2022 månedligt Kr. 50.291 og årligt Kr. 603.496.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt, og der er til stillingen knyttet en rådighedsforpligtelse på 320 årligt og 80 i kvartalet og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig til ene af chefstillingerne efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Powered by Labrador CMS