2 SoMe-journalister

Fakta

Stillingstype: SoMe-journalister

Virksomhed: KNR

Ansøgningsfrist: 7. januar

Kontakt: Bibi Nathansen, på mail: bna@knr.gl eller Hanna Hviid på mail: hvh@knr.gl. eller HR-afdelingen på mail: hr@knr.gl

Brænder du for sociale medier og har du flair for at skabe engagerende indhold? Vi søger en kreativ og resultatorienteret SoMejournalister, der kan styrke vores online tilstedeværelse og engagere vores målgrupper på tværs af sociale medier. Hvis du har erfaring med at udvikle og eksekvere SoMe-strategier, skabe relevant indhold og analysere resultater, så er det måske dig, vi leder efter!

Om os: KNR er en dynamisk medievirksomhed i udvikling, hvis primære opgave er at formidle nyheder, kultur og underholdning til hele landet via TV, radio, WEB og SoMe. Vi har besluttet os for at have fokus på sociale medier og dermed nå bredere ud til vores brugere, og vi leder derfor efter to SoMe-journalister, der kan hjælpe os med at nå ud til SoMe-brugere. Ansættelse er pr. 1 februar 2025 eller efter nærmere aftale.

Dine opgaver vil inkludere:

  • Udvikling og implementering af SoMe-strategier på tværs af platforme som Facebook, Instagram, LinkedIn, X (tidligere Twitter), TikTok osv.
  • Oprettelse af engagerende og relevant indhold (nyhedstekst, billeder, nyhedsvideo) til vores SoMe-kanaler
  • Planlægning og koordinering af indhold på SoMe
  • Håndtering af onlinefælleskaber med tilbagevendende brugere, samt interaktion med følgere og brugere
  • Monitorering og analyse af SoMe-aktiviteter for at optimere indhold og resultater
  • Samarbejde med nyheds-, radio- og TV-afdelingen for at sikre sammenhæng i kommunikationen på tværs af SoMe-kanaler
  • Sikre, at vores SoMe-kanaler er i tråd med virksomhedens brand og værdier

Vi søger dig, der:

  • Har en relevant uddannelse indenfor kommunikation, journalistik eller lignende
  • Har erfaring med sociale medier og digital kommunikation
  • Er kreativ og har en god forståelse for, hvordan man engagerer følgere med varieret og relevant indhold
  • Har erfaring med SoMe-analyse og kan bruge data til at optimere indhold og kampagner
  • Er vant til at arbejde med SoMe-værktøjer
  • Har et godt visuelt øje og kan producere indhold, der fanger opmærksomheden
  • Er god til at skrive engagerende, klart og koncist – både på grønlandsk og dansk
  • Er selvstændig, struktureret og har erfaring med at arbejde under deadlines

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig rolle i et energisk team
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et kreativt arbejdsmiljø med fokus på innovation og vækst
  • Løbende sparring med dygtige kollegaer og mulighed for at sætte dit eget præg på vores SoMe-strategi

Løn og ansættelsesforhold 

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgning: 

Er du klar til at tage udfordringen op og hjælpe os med at styrke vores tilstedeværelse på sociale medier? Send din ansøgning og CV til til KNR senest den 7. januar 2025.

Kontakt: 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bibi Nathansen, fg. nyhedschef, på mail: bna@knr.gl eller webredaktør Hanna Hviid på mail: hvh@knr.gl. Du er også velkommen til at kontakte HR-afdelingen på mail: hr@knr.gl

Powered by Labrador CMS