AC-fuldmægtig til Bispeembedet

FAKTA

Stillingstype: AC-fuldmægtig til Bispeembedet

Virksomhed: Kalaallit Nunaanni Ilagiit

Ansøgningsfrist: 20. maj

Kontakt: Paneeraq Siegstad Munk, e-mail: pasm@ilagiit.gl, telefon nr. 321134.

AC-fuldmægtig til Bispeembedet

En stilling som AC-fuldmægtig ved bispeembedet i Nuuk under Grønlands Selvstyre er ledig og ønskes besat pr. 1. Juni 2026 eller snarest derefter.

Bispeembedet varetager kirkelige såvel som almindelige administrative funktioner for Kirken i Grønland.

Der rettes mange forskellige henvendelser til embedet fra såvel offentlige myndigheder, præster, kateketer, menigheder og andre.

Embedet består af biskoppen, en stiftskontorchef, en kontorleder, en AC-fuldmægtig og en kontorfuldmægtig.

Fuldmægtigen skal bl.a. varetage koordineringen omkring de kirkelige uddannelser, herunder kateket- og organistuddannelsen, men også bredere indgå i arbejdet med præsters og kateketers efteruddannelse. 

Fuldmægtigen må derudover være indstillet på at tage del i det daglige arbejde/almindelig sagsbehandling uden skelen til snævre faggrænser. 

Stillingen ønskes besat med en akademisk medarbejder med kendskab til og interesse for kirkelige og menighedsrelaterede emner, gerne teologisk uddannet. Der vil blive lagt vægt på personlige egenskaber som selvstændighed, fleksibilitet og situationsfornemmelse. Det vil være en fordel at have et vist kendskab til grønlandske forhold.

Dobbeltsproget grønlandsk/dansk foretrækkes.

Denne stilling er omfattet af pligt til at indhente børneattest.

Kontakt og ansøgning:

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til

Biskop Paneeraq Siegstad Munk, e-mail: pasm@ilagiit.gl, telefon nr. 321134.

Ønsker du at vide mere om Folkekirken i Grønland generelt, besøg vores hjemmeside

www.ilagiit.gl

Ansøgningsfristen er 20. Maj 2026.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Powered by Labrador CMS