AC-fuldmægtig til IPPS - Rådet for Menneskerettigheder

FAKTA

Stillingstype: AC-fuldmægtig

Virksomhed: IPPS - Rådet for Menneskerettigheder

Ansøgningsfrist: 26. februar 2026

Kontakt: Sofia Rossen, e-mail: sofia@ipps.gl

 IPPS - Rådet for Menneskerettigheder søger en engageret AC-fuldmægtig med gode formidlings- og projektledelsesevner, som vil bidrage til vores arbejde for at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland. 

I stillingen får du en hverdag med mange snitflader og forskelligartede opgaver, der bevæger sig fra sekretariatsbetjening af Rådet og facilitering af dets møder, over bidrag til FN- og høringsprocesser, , projektledelse samt kommunikationsbetjening af vores hjemmeside og Facebookside. 

Du får især en central rolle i udvikling, produktion og kvalitetssikring af vores indhold på grønlandsk.

Hos os bliver du en del af et lille sekretariat, som består af i alt to AC-medarbejdere og en sekretariatschef, der arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og ansvarsområder.

Du får god mulighed for at tilrettelægge din tid og dine opgaver, sådan at de passer bedst muligt til både resten af teamet og til dine egne ønsker og behov i hverdagen. 

Vi tilbyder

• En unik mulighed for at sætte menneskerettigheder på dagsordenen

• En hverdag, hvor du har stor handlefrihed inden for de givne rammer

• En stilling, hvor du har mulighed for hele tiden at holde dig ajour, lære nyt og skabe netværk på menneskerettighedsområdet

• En arbejdstid fra kl. 8 – 16

• Gode muligheder for efteruddannelse

Årlig tjenesterejse ifm. Menneskerettighedsoplysninger enten til kysten eller til Danmark

Arbejdsopgaver:

• Bidrage til kommunikation på vores hjemmeside og sociale medier, hvor du får et særligt ansvar ift. produktion og kvalitetssikring på grønlandsk og dansk

• Projektledelse 

• Bidrage til sekretariatsbetjening af Rådet og facilitering af rådsmøder

• Koordinering og samarbejde med interessenter, herunder myndigheder, civilsamfundet og internationale organisationer

• Deltage i overvågning af menneskerettighedssituationen i Grønland og identificere områder til forbedringer, samt bidrage til udarbejdelse af analyser og rapporter på området

Kvalifikationer:

• Relevant uddannelse

• Evne til at arbejde selvstændigt og i teams

• Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både grønlandsk og dansk

• Erfaring med projektledelse og koordinering af aktiviteter er en fordel

• Kendskab til – eller interesse for – menneskerettigheder  

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og er placeret i Nuuk. Ansættelse ved individuel kontrakt.

Der kan ikke anvises tjenestebolig til stillingen.

Søg stillingen

Send din ansøgning, CV og eventuelle relevante dokumenter til Sekretariatschef Sofia Rossen, e-mail: sofia@ipps.gl senest 26. februar 2026.

Der afholdes samtaler løbende efter ansøgningsfristen.

Yderligere information: 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Sofia Rossen– send gerne en sms på +299 22 95 00.

Om os

IPPS - Rådet for Menneskerettigheder er en uafhængig organisation, der arbejder for at styrke kendskabet til- og implementeringen af menneskerettigheder i Grønland. 

Rådet består af 13 medlemmer, som betjenes af et sekretariat, og vores fælles opgave er blandt andet at identificere og adressere menneskeretlige udfordringer i samfundet, rådgive offentlige myndigheder og private aktører, samt øge kendskabet til- og engagementet i menneskerettighederne blandt befolkningen.

Læs mere om os og vores arbejde på www.ipps.gl 

 

INUIT PISINNAATITAAFFII PILLUGIT SIUNNERSUISOQATIGIIT

Rådet for Menneskerettigheder

Issortarfimmut 7, 102 – 3900 Nuuk

Mobil (+299) 22 95 00

Powered by Labrador CMS