AC-fuldmægtig/specialkonsulent: jurist til Ilisimatusarfiks forskningskontor

FAKTA

Stillingstype: AC-fuldmægtig/specialkonsulent: jurist til Ilisimatusarfiks forskningskontor

Virksomhed: Ilisimatusarfik

Ansøgningsfrist: 20. februar

Kontakt: Christine Tønnesen på telefon +299 347303

Vil du være med til at sikre rammerne for forskningen i Grønland?

Vi søger en AC-fuldmægtig/specialkonsulent jurist, der kan styrke vores forskningskontor med kompetence inden for kontraktret, databeskyttelse og internationale samarbejdsaftaler.

Stillingen ønskes besat d. 1. marts 2026 eller efter nærmere aftale. Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Ilisimatusarfik udbygger i disse år sit forskningskontor, som skal understøtte forskere gennem hele processen i deres forskningsprojekter. Fra rådgivning, fundraising og budgetlægning til projektbeskrivelser og afrapportering. Forskningskontoret arbejder som et fælles team, hvor hver medarbejder har egne hovedområder, men også hjælper hinanden på tværs.

Som jurist ved forskningskontoret bliver du en nøgleperson i arbejdet med at forhandle, udarbejde og kvalitetssikre juridisk bindende aftaler. Du får en central rolle i at opbygge de processer, der skal sikre, at forskerne har de bedste juridiske rammer, både i nationale og internationale samarbejder. Du vil desuden få et tæt indblik i centrale forskningsområder i Grønland, herunder arbejdet med den Historiske Udredning.

Vi søger primært en erfaren jurist med godt kendskab til samarbejds- og databehandleraftaler. Men vi modtager også gerne ansøgninger fra nyuddannede juridiske kandidater, som vi kan tilbyde relevant oplæring gennem ekstern faglig bistand.

Forskningskontoret består af to medarbejdere og er en del af den teknisk-administrative enhed Fællesadministration på Ilisimatusarfik, som i alt har 37 ansatte.

Om stillingen

Som forskningskontorets jurist bliver du nøgleperson for alle juridiske aspekter i forskningsprojekter. Du rådgiver forskere og ledelse, udarbejder og kvalitetssikrer aftaler om samarbejde, fondsfinansiering, datasikkerhed og persondata. Du får en central rolle i at opbygge processer, der sikrer compliance og understøtter forskningen.

Den perfekte kandidat:

  • Har en cand.jur.

  • Er en selvstændig jurist der selv kan identificere udviklingsområder

  • Har erfaring med både grønlandsk og dansk lovgivning omkring datadeling og persondata

  • Har kompetencer for at udarbejde og kvalitetssikre forskellige typer samarbejdsaftaler, som:

    • Kontraktret

    • Samarbejdsaftaler

    • Databehandleraftaler

    • Frikøb

    • Frikøbsaftaler for eksterne forskere

    • Underleverandøraftaler

  • Kan yde juridisk rådgivning ift. ekstern kommunikation

  • Kan udarbejde dokumenter til brug for forskningsprojekter, fx omkring informeret samtykke

  • Kan sprogene grønlandsk, dansk og engelsk – men det er ikke et krav

Derudover skal du bistå med den generelle drift af forskningskontoret herunder eksempelvis:

  • Kvalitetssikring af projektansøgninger

  • fundraising

  • budgetlægning

  • afrapportering

  • ph.d.-skoleområdet

  • visiting scholar programmet

  • udarbejdelse af retningslinjer omkring forskning

  • besvarelse af interne og eksterne henvendelser

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med stor indflydelse på forskningsområdet i Grønland

  • Mulighed for faglig udvikling og opbygning af nye processer

  • Et dynamisk arbejdsmiljø med tæt samarbejde med forskere og ledelse

Hvis ansøger har de rette kvalifikationer, kan der ved ansættelsesprocessens opstart sendes anmodning om forhandling af specialkonsulenttillæg til ASA. Hvis ikke, bliver ansættelsen som AC-fuldmægtig.

Kontakt/information 

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Universitetsdirektør Christine Tønnesen på telefon +299 347303.

Ønsker du yderligere information om Grønlands Universitet Fællesadministration, kan du læse mere på www.uni.gl

Om Ilisimatusarfik

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 13 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.

Ilisimatusarfik består af 4 institutter:

  • Institut for Læring

  • Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik

  • Institut for Kultur, Sprog & Historie

  • Institut for Sundhed & Natur

Om Fællesadministrationen

Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik. 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS