Administrativ medarbejder til Aasiaat

FAKTA

Stillingstype: Administrativ medarbejder

Virksomhed: Grønlands Politi

Ansøgningsfrist: 23. februar 2026

Kontakt: PK Lars Bjerg Christensen, på telefon 56 0320

Vi søger en medarbejder, meget gerne kontoruddannet og som har lyst til at indgå i en travl hverdag. 

En medarbejder, som synes, det er spændende, at vores opgaver er mange og forskellige, så dagene aldrig virker ens. Vi forventer, at du vil tage del i vores team på politistationen. 

Til gengæld tilbyder vi en stilling på en politistation, hvor vi værdsætter det sociale, hjælper hinanden og hvor vi hele tiden lærer nyt. 

De væsentligste arbejdsopgaver er: 

• Telefonpasning 

• Publikumsekspedition 

• Regnskabsopgaver 

• Sagsbehandling i form af: Fogedsager, faderskabssager 

• Registrering og afmelding af køretøjer 

• Pas og kørekort bestilling 

• Andet forefalden kontorarbejde 

• En smule tolkning, hvis nødvendigt 

Vi forventer, at du: 

• Kontoruddannet 

• Dobbeltsproget i skrift og tale, en fordel men dog ingen betingelse 

• Kan arbejde selvstændigt 

• Mødestabil • God til at samarbejde 

• Serviceminded Vi tilbyder: 

• Et selvstændigt og afvekslende job 

• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling 

• Gode kollegaer 

Der er tale om fuldtids stilling med en 40 timers arbejdsuge mandag til fredag fra kl. 8-16. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Du vil kunne få anvist en personalebolig. Denne skal du selv betale depositum, leje og forbrugsudgifter til. Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse for dig og din familie i henhold til de enhver tid gældende regler. Såfremt du er bosiddende i Aasiaat stilles der ikke vakantbolig til rådighed. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdsplads pr. 1. januar 2024. 

Kontakt og ansøgning Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte PK Lars Bjerg Christensen, på telefon 56 0320 – du er også meget velkommen til at besøge på politistationen i Aasiaat for at høre nærmere om jobbet.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. Du kan finde mere information om politiet på www.politi.dk 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT 

Ataatsimut toqqissisimatitsivugut 

GRØNLANDS POLITI 

Sammen skaber vi trygheden

Start ansøgning

Powered by Labrador CMS