Administrativ medarbejder til barselsvikariat til GUX

FAKTA

Stillingstype: Administrativ medarbejder til barselsvikariat til GUX

Virksomhed: GUX Nuuk

Ansøgningsfrist: 5. januar 

Kontakt: Maureen Hendrikx på telefon +299 256102.

Vi søger en mødestabil administrativ medarbejder med godt humør, som er i besiddelse af overblik i en til tider hektisk hverdag. Medarbejderen skal være hjælpsom overfor skolens elever og medarbejdere, og kunne arbejde struktureret og selvstændigt i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere.

På GUX Nuuk i administrationen er der snarest muligt eller efter aftale en ledig fuldtidsstilling som administrativ medarbejder. Der er tale om et barselsvikariat på 40 timer ugentligt, som er tidsbegrænset til den 30. september 2026.

GUX Nuuk er Grønlands største gymnasium og har til det nye skoleår ca. 500 elever i 8 spor på de tre årgange, som undervises af ca. 50 lærere og ca. 15 PAM´ere. Vores elever har vidt forskellige faglige og sociale vilkår, men deler en fælles drøm at blive studenter.

Til skolen er der tilknyttet flere kollegier, og rekrutteringsområdet strækker sig fra Tasiilaq i øst til Paamiut i sydvest. Langt de fleste elever kommer dog fra Nuuk. Vi arbejder på skolen med andetsprogspædagogik og kulturbaseret undervisning og sætter eleverne i centrum for skolens virke.

Vores nye medarbejder vil få en stor kontaktflade og komme til at arbejde med mange forskellige opgaver, så det er vigtigt, at du er fleksibel og kan strukturere din tid, så opgaverne følges til dørs. Du vil blive en del af gymnasiets administration og have et tæt samarbejde med gymnasiets ledelse, elever, lærere og øvrige medarbejdere.

Dine primære opgaver vil sammen med de øvrige kontormedarbejdere være:

• Modtagelse og håndtering af henvendelser fra elever, medarbejdere og eksterne telefonisk og på mail

• Sagsbehandling ift. elevernes uddannelsesstøtte, herunder kontakt med USF

• Behandling af elevsager, herunder elevoptagelse, afbrydelse og fastholdelse 

• Booking af rejser til elever og ansatte 

• Udarbejdelse af eksamensbeviser og indtastning af karakterer i Lectio

• Salto nøgleudlevering og programmering

• Postomdeling

• Ad-hoc opgaver

Vi forventer, at du:

• har en relevant uddannelse inden for administration, og har erfaring med lignende administrative opgaver. 

• har erfaring med IT-reg og Mit Perspektiv 

• har kendskab til lovgivning vedrørende uddannelsesstøtte, kollegieregler og feriefrirejser for elever

• er fortrolig med fx Excel, Word og i øvrigt kan håndtere en hverdag med mange forskellige IT-systemer, hvor vi står for oplæring, hvis det er nødvendigt

• Det vil være en klar fordel at kunne tale og skrive på grønlandsk

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Der er 3 måneders prøvetid. 

Bolig

Stillingen slås op uden personalebolig. 

Procedure

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Uddannelsesleder Maureen Hendrikx på telefon +299 256102.

Der afholdes løbende samtaler.

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer igennem portalen senest mandag den 5. januar 2026.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS