Administrativ medarbejder til HR i Grønlands Politi

FAKTA

Stillingstype: Administrativ medarbejder til HR i Grønlands Politi

Virksomhed: Grønlands Politi

Ansøgningsfrist: 2. juni

Kontakt: Marianne Esberg Jonasson på e-mail: MJO107@politi.dk eller telefon: +299 567110

Grønlands Politi er i konstant udvikling og HR spiller en central rolle i en række processer, der understøtter politiets arbejde. Vi har mange bolde i luften, og da vi gerne vil gribe dem alle sammen, har vi brug for en kollega som er dygtig til at samarbejde og som brænder for at sikre en effektiv og stabil drift inden for en bred vifte af administrative opgaver. Måske det netop er dig, vi mangler til at fuldende vores team? 

Om jobbet

I HR-afdelingen, som pt. består af 7 medarbejdere, har vi det overordnede ansvar for administrationen af politiets personalegrupper, ligesom vi udvikler og driver forskellige HR-indsatser og udviklingsprojekter inden for områder som tiltrækning, tilknytning, trivsel og kompetenceudvikling. 

Derudover er Politiskolen en del af HR og vi arbejder derfor også med rekruttering af både elever og lærere, samt drift og kvalitetssikring af Politiuddannelsen. Med andre ord bliver du del af en afdeling som varetager en bred vifte af opgaver inden for HR. Som ansat i Politiets HR afdeling vil du blive en del af et hold, hvor vi først og fremmest hjælper og understøtter hinanden men jobbet kræver også, at man kan arbejde selvstændigt med nogle opgaver, og at man har lyst til at tage ejerskab over de ansvarsområder og opgaver, man får tildelt.

Vi mangler en administrativ haj til opgaver, der relaterer sig til HR-drift og proces; du skal derfor have blik for systemer og strukturer og kunne skabe overblik relateret til dine opgaver. Konkret mangler vi dig, som kan hjælpe os bl.a. med:

• Håndtering/opdatering af medarbejdere i Politiets håndteringssystemer POLPAI/CEBRA• Opdatering af diverse administrative Excelark/opgørelser:o Sikkerhedsgodkendelsero Danske udsendte/assistancero Organisationsdiagram• Supportfunktion på bevilling af ferie-frirejser• Opdatering af organisationsændringer i POLPAI• Tidsregistrering, ferieplaner m.v.• Bidrage til udarbejdelse af personalepolitik• Bidrage til udarbejdelse af interne arbejdsprocesser- og optimeringer

Om dig

Vi søger en kollega, der arbejder struktureret og engageret med sine opgaver og som motiveres af at levere en god service for vores medarbejdere og ledere. Du kan holde hovedet koldt og prioritere i dine opgaver, selvom der er travlt. Men du kan også spørge om hjælp og tør stille spørgsmål, fordi du motiveres af at lære nyt og af at tage ansvar for, at opgaverne løses på bedste vis. 

Vi forestiller os, at du har en administrativ uddannelse. Det er et plus, hvis du har erfaring fra en HR-afdeling og vant til at arbejde i HR-systemer, men du kan også være nyuddannet, - gerne på et område, der relaterer sig til HR. Det vigtigste er dog, at du kommer med god energi og lysten til at lære og til at tage fat. 

Derudover ser vi gerne at du: - er tillidsskabende og har nemt ved at danne relationer- kan begå dig mundtligt og skriftligt på både dansk og grønlandsk (grønlandsk ikke et krav)- er smilende og har en positiv indstilling til både kolleger og opgaver

Hvis du ser dig selv i ovenstående, vil vi se frem til at læse en motiveret ansøgning fra dig, hvori du beskriver dine faglige og personlige kompetencer.

Om os

Udover at kunne sikre dig en spændende arbejdsplads i en dansk virksomhed med en central rolle i det grønlandske samfund, så vil du også blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, som sætter pris på godt humør. Vi lægger vægt på, at du får mulighed for varierede arbejdsopgaver og kompetenceudvikling, ligesom vi har fokus på, at der skal være en fornuftig balance mellem dit arbejds- og privatliv. Der vil blive taget godt imod dig, og du får gode rammer for at løse dine opgaver. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau og kvalifikationer, samt i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt og dit arbejdssted bliver Hovedstationen, Imaneq 22, 3900 Nuuk, Grønland.

Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din husstand og ligger inden for ca. 7 km fra Hovedstationen. Da der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, vil du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Du betaler ikke husleje, så længe du bor vakant, men der vil ske en beskatning af den fri bolig. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed, såfremt du allerede er bosat i Nuuk. Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de til enhver tid gældende regler herom. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Marianne Esberg Jonasson på e-mail: MJO107@politi.dk eller telefon: +299 567110. Husk at der er 3 timers tidsforskel mellem Danmark og Grønland. 

Ønsker du at vide mere om politiet generelt, kan du besøge vores hjemmeside www.politi.dk. 

Ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle udtalelser skal uploades i PDF-format via politiets rekrutteringssystem på job.politi.dk. 

Der vil blive afholdt samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb. Enten ved personligt fremmøde eller alternativt via ITV/Teams, hvis du er bosiddende uden for Nuuk. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold. Arbejdstiden i Grønlands Politi er røg- og nikotinfri. 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT

Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI

Sammen skaber vi tryghed

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS