FAKTA
Stillingstype: Administrativ medarbejder
Virksomhed: Uummannaq Politi
Ansøgningsfrist: 07.09.2025
Kontakt: Hans Richard Petersen på tlf. 299 524720.
Vi søger en kontoruddannet
medarbejder som har lyst til at indgå i en travl hverdag og som synes, det er
spændende, at vores opgaver er mange og forskellige, så dagene aldrig virker
ens. Vi forventer, at du vil tage aktivt del i vores opgaver og i vores team på
politistationen. Til gengæld tilbyder vi en stilling på en politistation, hvor
vi værdsætter og prioriterer det sociale, hjælper hinanden og hvor vi hele
tiden lærer nyt.
Om stillingen
Der er tale om et selvstændigt og afvekslende job,
hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Der vil dog
altid være hjælp og sparring fra dine kolleger for vi håndterer mange
forskelligartede opgaver og forventer ikke at du kan være ekspert på det hele.
De væsentligste arbejdsopgaver
er ekspedition, håndtering af borgerhenvendelser og diverse sager vedr.;
- Registrering af køretøjer
- Udlændingesager
- Pas ansøgninger
- Kørekort ansøgninger
- Civil sager
- Bødesager
- Udsættelsesforretninger
- Straffeatteste
Hertil kommer besvarelse eller
videreekspedering af mails, bestilling af kontorartikler, tolkning/små
oversættelser samt øvrige ad hoc kontoropgaver.
Om dig
Vi forestiller os at du er kontoruddannet eller at
du har dokumenteret erfaring fra en administrativ stilling og med
borgerservice. Det vil være en fordel hvis du behersker både dansk og
grønlandsk i skrift og tale.
Derudover forventer vi, at du både kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde
med øvrige medarbejdere. Det er en forudsætning for varetagelse af jobbet at du
er mødestabil, positivt indstillet og serviceminded både over for borgere og
kolleger.
Vi tilbyder
En spændende stilling i Uummannaq Politi, som hører
ind under politidistriktet Ilulissat. Der er et tæt samarbejde og mulighed for
sparring med de politiansatte i Uummannaq, og ellers med nærmeste leder og
øvrige administrative kollegaer i Ilulissat. Vi sørger for en grundig oplæring
i arbejdsopgaverne ligesom du vil blive oplært i Politiets IT systemer.
Kort sagt:
• Et selvstændigt og afvekslende job hvor du får indblik i
Politiets arbejde
• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• De bedste kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
Der er tale om en
fuldtidsstilling med 40 timers arbejdsuge og mødetiden er mandag til fredag fra
kl. 8.00 til 16.00
Arbejdsstedet er på politistationen i Uummannaq.
Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau,
kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og
relevant organisation.
Der kan til stillingen anvises
en umøbleret personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende
udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din
husstand. Da der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, vil
du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Du betaler
ikke husleje så længe du bor vakant men der vil ske en beskatning af den fri
bolig. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed såfremt du allerede er bosat i
Uummannaq.
Der ydes bohaveflytning og
tiltrædelsesrejse i henhold til de, til enhver tid, gældende regler herom.
Det er en forudsætning for
ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne
opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller
ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte politikommissær Hans Richard
Petersen på tlf. 299 524720.
Ønsker du at vide mere om
politiet generelt, kan du besøge vores hjemmeside www.politi.dk.
Ansøgning, CV, eksamensbevis
og eventuelle udtalelser skal uploades i PDF-format via politiets
rekrutteringssystem på job.politi.dk.
Der vil blive afholdt samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb.
Enten ved personligt fremmøde eller alternativt via ITV/Teams.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller
etnisk tilhørsforhold.
Arbejdstiden i Grønlands Politi er røg- og nikotinfri.
KALAALLIT
NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisisimatitisivugut
Grønlands politi
Sammen skaber vi tryghed.
Start
ansøgning