ADMINISTRERENDE DIREKTØR

FAKTA

Stillingstype: ADMINISTRERENDE DIREKTØR

Virksomhed: Tusass A/S

Ansøgningsfrist: 9. januar

Kontakt: Annbritt Tummasdóttir Andersen, +45 2483 1412 eller via mail an@momentumconsulting.dk.

Tusass A/S søger administrerende direktør til at stå i spidsen for Grønlands største teknologi- og televirksomhed, som dertil også omfatter post og logistik.

Med reference til bestyrelsen får du det overordnede ansvar for den daglige ledelse og udvikling af virksomheden. En hovedopgave bliver at sikre fortsat forretningsmæssig fremdrift og at fremtidssikre Tusass i en sektor præget af teknologisk og markedsmæssig forandring.

For at understøtte og styrke Tusass’ samfundsrolle søger vi en synlig, samlende og tillidsskabende leder med stærke samarbejdsevner, politisk forståelse og solid dømmekraft. Stillingen rummer stor kompleksitet, ansvar og mulighed for at præge en virksomhed af national betydning.

Det forventes, at du har - eller hurtigt kan tilegne dig - indsigt i:

• Grønlandske samfundsforhold og den politisk-administrative kontekst

• Tusass' rolle i samfundsudviklingen

• Regelgrundlaget for tele- og postområdet

• Udviklingen i tele- og postsektoren

Den rette kandidat har både fagligt og personligt format, leder med respekt og ydmyghed og mestrer ledelsesmæssige, kommercielle og teknologiske discipliner. Det forudsættes, at du er bosat eller bosætter dig i Nuuk.

DEN IDEELLE KANDIDAT

Du er en erfaren, strategisk og kommerciel leder med dokumenterede resultater fra større teknologidrevne virksomheder - gerne tele. Du kombinerer stærk forretningsforståelse, teknologisk indsigt og sikker strategisk dømmekraft med en motiverende og moderne ledelsesstil. Du navigerer naturligt i komplekse, politiske og organisatoriske landskaber og formår at omsætte visioner til konkrete resultater.

Vi forventer, at du bringer:

Ledelses- og forretningserfaring

• Dokumenterede resultater fra ledelse på højt niveau

• Solid erfaring med strategi, drift og udvikling på topledelsesniveau

• Stærk økonomisk indsigt og forståelse for økonomistyring

• Gerne international erfaring

• Interesse for teknologi og digital udvikling

Personlige kompetencer

• Fremragende kommunikative evner og høj social intelligens

• Visionær, tydelig og handlekraftig leder

• Involverende og tillidsvækkende, kombineret med beslutningsstyrke

• Evne til at balancere kommercielle hensyn med et vigtigt samfundsformål

Sprog og uddannelse

• I Tusass tales der grønlandsk, dansk og engelsk. Stærke sproglige kompetencer er en fordel.

• Relevant kandidatuddannelse

TUSASS TILBYDER

Foruden muligheden for at lede landets største teknologi- og televirksomhed, bliver du en del af en ambitiøs virksomhed med højt fagligt niveau, et stærkt værdifællesskab og et essentielt samfundsmæssigt formål.

Du bliver en del af en arbejdsplads med høj grad af frihed under ansvar, mulighed for faglig udvikling og en uformel omgangstone.

ANSØGNING

Tusass er en virksomhed, hvor medarbejderne er den største ressource, og hvor mangfoldigheden værdsættes. Vi opfordrer således alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset køn, alder, etnicitet eller andre faktorer.

Momentum Consulting bistår Tusass i rekrutteringsprocessen, og stillingen kan søges ved at sende CV samt evt. andre relevante dokumenter til Annbritt Tummasdóttir Andersen, partner hos Momentum Consulting, via Easy Apply på LinkedIn. Vil du vide mere om stillingen, er du også velkommen til at kontakte Annbritt på +45 2483 1412 eller via mail an@momentumconsulting.dk.

Søg denne stilling

Ansøgninger behandles løbende og ansøgningsfristen er 9. januar 2026.

Tusass A/S er ejet af det grønlandske Selvstyre og er Grønlands telekommunikations- og logistikleverandør med ca. 335 dedikerede og højtkvalificerede ansatte og en omsætning på godt DKK 800 mio. Med hovedsæde i Nuuk faciliterer Tusass både kablet, trådløs og satellitbaseret telekommunikation, samt post- og pakkelogistik over hele landet til både private og erhvervskunder. Tusass’ vigtigste opgave er således at udvikle en sikker og bæredygtig infrastruktur, der understøtter de digitale behov i samfundet.

Powered by Labrador CMS