Afdeling for Arktisk Samfundsvidenskab og Økonomi, Ilisimatusarfik, søger lektorer, adjunkter, studielektorer og/eller studieadjunkter inden for erhvervsøkonomi eller samfundsvidenskab i bred forstand. Eventuelt med afdelingsleder- eller studiekoordinatorfunktion
Stillingstype: Afdeling for Arktisk Samfundsvidenskab og Økonomi, Ilisimatusarfik, søger lektorer, adjunkter, studielektorer og/eller studieadjunkter inden for erhvervsøkonomi eller samfundsvidenskab i bred forstand. Eventuelt med afdelingsleder- eller studiekoordinatorfunktion
Ilisimatusarfik, søger – afhængig af ansøgerfeltet – en eller flere lektorer, adjunkter, studielektorer og/eller studieadjunkter inden for erhvervsøkonomi eller samfundsvidenskab i bred forstand. Stillingerne ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.
På Afdeling for Arktisk Samfundsvidenskab og Økonomi er der mulighed for forskning inden for en bred videnskabelig ramme med orientering imod grønlandske, internationale og/eller arktiske problemstillinger. Det er en fordel – men er ikke et krav – hvis du har erfaring med tværfagligt forskningssamarbejde eller har lyst til at indgå i samarbejder med universitets forskningscentre. Se om universitets forskningscentre her: https://da.uni.gl/forskning/
Ansvaret for erhvervsøkonomi- og samfundsvidenskabsstudiet er placeret i Afdeling for Samfundsvidenskab og Økonomi. Ansatte, der er forankret i afdelingen, forventes derfor at bidrage med både undervisning og udvikling af uddannelsen. Der undervises på bachelor- og kandidatniveau.
Det er vigtigt for uddannelsens aftagere, at de studerende undervises med fokus på det grønlandske samfund og arktiske forhold. Der er aktuelt ca. 125 studerende indskrevet på afdelingens to uddannelsesretninger. Ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, kan undervisningen foregå på grønlandsk, dansk og engelsk. Da både fuldtids- og deltidsansatte forventes at være til rådighed for de studerende på Ilisimatusarfik og at indgå i kollegialt samarbejde, forventes det, at du har fast bopæl i Grønland.
Kvalifikationskrav
Lektorer og adjunkter: Universitetsuddannelse på ph.d.-niveau samt forsknings-, undervisnings- og formidlingsmæssige kvalifikationer svarende til det ansøgte niveau.
Studielektor eller studieadjunkt: Kandidatuddannelse.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver som lektor eller adjunkt vil primært bestå i:
undervisning på uddannelsen i de fag, der er relevante for din faglige profil og interesser.
vejledning og eksamination af studerende, der skriver bachelorprojekt eller kandidatspeciale og til tider bachelor- eller specialestuderende fra andre uddannelser.
forskning samt publicering og videnskabelig formidling inden for afdelingens fagområder og dit eget ekspertområde. Der lægges vægt på, at din forskning og formidling er orienteret imod Grønland og/eller Arktis.
Videreudvikling af uddannelsen i samarbejde med dine kolleger.
Som universitetsansat bør du stille din viden til rådighed for samfundet, f.eks. gennem besvarelse af spørgsmål fra medierne, når dette er relevant.
fagligt bedømmelsesarbejde.
bidrage til løsning af administrative opgaver og deltage i kollegialt samarbejde.
Nærmere information om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsleder ved Afdeling for Arktisk Samfundsvidenskab og Økonomi, Rasmus Leander Nielsen raln@uni.gl tlf. (+299) 347326 eller institutleder og konstitueret prorektor Annemette Nyborg Lauritsen, anla@uni.gl tlf. (+299) 347360.
Du kan læse mere om Afdeling for Arktisk Samfundsvidenskab og Økonomi samt finde vores studieordning på www.uni.gl
Ansøgningen
Ansøgningen om ansættelse som lektor eller adjunkt, studielektor eller studieadjunkt ved Afdeling for Samfundsvidenskab og Økonomi skal – ud over selve ansøgningsbrevet, hvoraf det skal fremgå hvilken stillingskategori, der søges, indeholde følgende:
Bilag 1: Curriculum Vitae.
Bilag 2: Dokumentation for tildelte akademiske grader.
Bilag 3: Kontaktoplysninger på tre personer, hos hvem der kan hentes reference.
Bilag 4: For adjunkter/lektorer: Fuldstændig og nummereret publikationsliste. Medsendte værker (jfr. nedenfor, Bilag 8) markeres med * i publikationslisten.
Bilag 5: Kort beskrivelse af hidtidig forskning samt en skitse til mulige fremtidige forskningsprojekter.
Bilag 6: Undervisningsportfolio med dokumentation for undervisningskvalifikationer og universitetspædagogikum eller tilsvarende, samt evt. refleksion over egen hid- og fremtidige undervisningsvirksomhed
Bilag 7: Dokumentation for forskningsformidling.
Bilag 8: Op til fem publikationer af kapitel- eller artikellængde.
Bedømmelse og ansættelsesprocedure
Bedømmelse af ansøgerne sker i et sagkyndigt bedømmelsesudvalg. Ansøgerne vil efter ansøgningsfristens udløb blive orienteret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget. Udvalget behandler de indkomne ansøgninger og afgiver indstilling til institutleder, som derefter indkalder kandidat/kandidater til samtale.
Ansættelse som lektor kan finde sted under forudsætning af en positiv lektorbedømmelse inden ansættelse eller såfremt ansøgeren har opnået lektorbedømmelse inden for fagområdet andet steds.
Ansættelsesperioden på adjunktniveau er normalt i en periode på 4 år med mulighed for 2 års forlængelse. Herefter kan den ansatte efter positiv lektorbedømmelse overgå til en fast stilling som lektor.
Ansættelse som studielektor kan finde sted under forudsætning af en positiv studielektorbedømmelse inden ansættelse eller såfremt ansøgeren har opnået studielektorbedømmelse inden for fagområdet andet steds.
Ansættelsesperioden på studieadjunktniveau er 6 år. Herefter kan den ansatte efter positiv lektorbedømmelse overgå til en fast stilling som studielektor.
Løn og ansættelsesforhold Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
3 måneders prøvetid
I denne stilling er der 3 måneders prøvetid.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.