FAKTA
Stillingstype: Afdelingschef
Virksomhed: Departementet for Børn, Unge og Familier
Ansøgningsfrist: 7. august 2025
Kontakt: Heidi Lindholm på e-mail heli@nanoq.gl eller telefon +299 54 73 71
Departementet for Børn, Unge og Familier søger en engageret afdelingschef, som sikrer fremdrift og udvikling i tværgående projekter og monitorering
Vil du være en del af et chefteam, der står i spidsen for at sikre bedre vilkår for børn, unge og familier? Motiveres du af at arbejde helt tæt på de politiske målsætninger og har talent for procesledelse og samtidig få samarbejdet til at blomstre? Departementet for Børn, Unge og Familier søger en ambitiøs afdelingschef der trives i krydsfeltet mellem koordination, procesledelse og samarbejde. En afdelingschef med fokus på faglighed, der nyder at drive, koordinere og gennemføre politisk initierede handlingsplaner og strategier indenfor børn, unge og familie-området.
I Departementet for Børn, Unge og Familier har vi fokus på at styrke forholdene for børn, unge og familier, og skal sikre, at vi som organisation realiserer de politiske mål på vores ressortområdet. Vi søger en afdelingschef, der sammen med departementets øvrige chefer og medarbejdere er fokuseret på at skabe fremdrift og løfte et meget vigtigt område.
Stillingen som afdelingschef er organisatorisk forankret i Afdelingen for tværgående projekter og monitorering, hvor arbejdsopgaverne bl.a. omfatter at oversætte strategiske mål til konkrete handlinger, udvikle og planlægge implementering af strategier og handlingsplaner på børne-, unge- og familieområdet samt politisk betjening.
Afdelingen for tværgående projekter og monitorering arbejder derudover med udvikling og implementering af socialpolitiske indsatser for børn, unge og familier i et tæt samarbejde med den underliggende enhed Socialstyrelsen – bl.a. i forhold til selvmordsforebyggelse, tidlig indsats og opsøgende arbejde i familier, forebyggende indsatser i forhold til anbringelser udenfor hjemmet og mental sundhed.
Om stillingen
I det daglige arbejde får du ledelsesansvar for pt. 4 engagerede og ambitiøse medarbejdere, og får et tæt samarbejde med departementets chefgruppe.
Opgaverne som afdelingschef omfatter bl.a.:
- Procesledelse, at sikre kvalitet og fremdrift i strategiarbejdet og øvrige politiske i nitierede opgaver
- Ledelse af afdelingens medarbejdere
- Koordinering og prioritering af afdelingens opgaver
- Stå for faglig sparring til afdelingens medarbejdere
- Sikre udvikling og drift af interne styringsredskaber
Der vil være en række administrative og økonomirelaterede opgaver forbundet med stillingen.
Vi forventer, at afdelingschefen besidder følgende kvalifikationer:
- Har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau
- Besidder en bred socialfaglig viden om børne-, unge- og familieområdet i Grønland
- Har ledelseserfaring, herunder erfaring med projektledelse
- Kan skabe overblik over mange og komplekse opgaver
- Er god til at facilitere dialog og samarbejde – både internt og eksternt
- Er dygtig til at kommunikere på skrift og i tale
- Er selvstændig og handlekraftig
- Er åben, positiv og formår at skabe tillidsfulde relationer
- Har erfaring fra en politisk styret organisation
- Er klar til at rådgive det politiske niveau med kort varsel
- Har kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur
- Kan sætte sig ind i komplekse socialfaglige sager, finde løsninger og formidle dette på en enkelt måde
Om Departementet for Børn, Unge og Familier
I Departementet for Børn, Unge og Familier er vi ca. 18 medarbejdere fordelt på 2 afdelinger. Ledelsessekretariatet og Afdelingen for tværgående projekter og monitorering. Derudover har departementet en underliggende enhed, Socialstyrelsen, og et løbende samarbejde med den uafhængige rettighedsinstitutioner MIO.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 38. Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2025 månedligt Kr. 63.550 og årligt Kr. 762.601.
Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt. For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat, og at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde og mistede fridage ikke finder anvendelse.
Løn og ansættelsesvilkår, herunder ret til til-og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 7. august 2025 kl. 12.00 grønlandsk tid.
Tiltrædelsesdato er den 1. september 2023 eller efter aftale.
Samtaler forventes at blive afholdt løbende.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller departementet, er du velkommen til at kontakte departementschef Heidi Lindholm på e-mail heli@nanoq.gl eller telefon +299 54 73 71.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning