Afdelingslæge ved Landslægeembedet

FAKTA

Stillingstype: Afdelingslæge

Virksomhed: Landslægeembedet

Ansøgningsfrist: 23 september

Kontakt: Paneeraq Noahsenpano@nanoq.gl+299 34 51 91

Er du læge? Og ønsker du et meningsfuldt arbejde, hvor du kan bruge din lægefaglighed i et samfundsmedicinsk perspektiv. Så er du måske vores nye afdelingslæge! 

Landslægeembedet er den grønlandske sundhedsmyndighed. Vi yder sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder og sundhedspersoner i relation til bl.a. retslægelige ligsyn, forebyggelse af smittespredning ved smitsomme sygdomme, beredskabsopgaver og miljøforurening. Vi fører endvidere tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner i Grønland og varetager klagesagsbehandling. 

Sundhedsområdet i Grønland har stor samfundsmæssig betydning og derfor stor politisk bevågenhed, hvilket afspejles i opgaverne og ansvaret forbundet med en stilling i Landslægeembedet.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • sundhedsfaglig rådgivning af andre myndigheder og sundhedspersoner

  • klagesagsbehandling

  • føre tilsyn med sundhedspersoner og behandlingssteder

  • udarbejde faglige vejledninger for sundhedspersonalet

  • besvarelse af henvendelser til enhedens vagtelefon, som f.eks. ved tilfælde af smitsomme sygdomme, miljøforurening og sundhedsjuridiske problemstillinger

  • indsamle, kvalitetssikre og bearbejde sundhedsstatistik

Opgaverne er afvekslende og ofte uforudsigelige. Afhængigt af dine ønsker og kompetencer vil der også blive mulighed for at varetage andre opgaver. 

Vi forventer, at du har størstedelen af følgende kvalifikationer og kompetencer:

Faglige kvalifikationer

  • Du er speciallæge i samfundsmedicin eller andet relevant speciale

  • Du har erfaring fra ansættelser i det grønlandske sundhedsvæsen. 

Dine personlige kvalifikationer:

  • Du arbejder systematisk og lægger vægt på ansvarlighed, kvalitet og struktur i arbejdet

  • Du er positiv og imødekommende, god til at kommunikere i skrift og tale

  • Du trives i et travlt og tværfagligt miljø

  • Du har kendskab til grønlandske samfundsforhold

  • Du er en stærk formidler, både skriftligt og mundtligt – gerne på grønlandsk, dansk og engelsk

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i en politisk styret organisation.

Om os:

Landslægeembedet er et landsdækkende embede med en bred vifte af opgaver, som omfatter tilsyn, rådgivning og vejledning, og samarbejder med relevante samarbejdspartnere i både ind- og udland. Vi er aktuelt 7 ansatte, som udover landslægen består af 5 sundhedsfaglige konsulenter, og en administrativ konsulent.

Vi har kontor i et af Nuuks hyggeligste huse med adgang til en egen have. I Landslægeembedet har vi en uformel tone og griner ofte sammen. Vi sætter stor pris på den gode stemning og det kollegiale sammenhold, på trods af til tider travle perioder.

Vi tilbyder: 

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan bruge din lægefaglighed i et samfundsmedicinsk perspektiv. 

  • Et udfordrende arbejde, hvor du skal agere som en myndighed og navigere i feltet af andre myndigheder. 

  • Et ansvarsfuldt arbejde med stor samfundsmæssig betydning 


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Powered by Labrador CMS