Afdelingsleder for Tidlig Indsats og Rådgivning

FAKTA

Stillingstype: Afdelingsleder for Tidlig Indsats og Rådgivning

Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøgningsfrist: 1. december

Kontakt: Maliina Junge Jørgensen, tlf. +299 36 80 53 eller e-mail: mjuj@sermersooq.gl

Vil du stå i spidsen for en afdeling, der arbejder med tidlig indsats, rådgivning og støtte til familier i sårbare livssituationer?

Center for Rådgivning og Familiebehandling søger en engageret og fagligt stærk Afdelingsleder for Tidlig Indsats og Rådgivning.Som afdelingsleder bliver du en central del af ledelsesteamet i Indsatsområdet under Forvaltningen for Børn og Familier og får ansvaret for at lede en tværfaglig gruppe af vejledere, konsulenter og terapeuter, der hver dag arbejder for at støtte børn, forældre og familier i deres udvikling og trivsel.

Om afdelingen

Afdelingen tilbyder rådgivning, støtte og tidlig indsats til både visiterede og ikke-visiterede borgere.Blandt afdelingens tilbud er:

∙Vejledende støtte til hjemgivelse

∙Åben anonym rådgivning

∙Krisehjælp

∙Rusmiddelkonsultation

∙Familiesamvær med vejledning

∙Tidlig indsats for gravide og småbørnsfamilier (0–2 år)

Indsatserne bygger på et helhedsorienteret syn på familien og tæt samarbejde med jordemødre, sundhedsplejen, sagsbehandlere og dagtilbud.

Som afdelingsleder bliver du en central del af ledelsesteamet i Center for Rådgivning og Familiebehandling og skal sammen med chefpsykologen og fagchefen sikre en fælles retning, stærkt samarbejde og tydelige arbejdsgange på tværs af afdelingerne.

Du får personaleansvar og skal arbejde for et sundt og trygt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, faglig sparring og kvalitet i opgaveløsningen

Dine opgaver

Som afdelingsleder får du både et fagligt og organisatorisk ansvar for den daglige drift, ledelse og udvikling af afdelingen Tidlig Indsats og Rådgivning. Dine hovedopgaver bliver at:

∙Lede og udvikle afdelingens medarbejdere og faglige retning

∙Koordinere indsatser for både visiterede og ikke-visiterede borgere

∙Sikre høj faglig kvalitet i rådgivning, støtte og tidlig indsats

∙Bidrage til udvikling af metoder, arbejdsgange og tværfaglige samarbejder

∙Deltage aktivt i centerets ledelsesteam og bidrage til strategiske beslutninger

∙Afholde personalemøder, supervision og trivselssamtaler (MUS)

∙Styrke samarbejdet med jordemødre, sundhedsplejen og kommunale samarbejdspartnere

∙Udvikling af medarbejder med kursus, uddannelse mm. I samarbejde med udviklingskonsulent

∙Daglig opfølgning på trivsel, arbejdspres og arbejdsfordeling

∙Er fleksibel, omstillingsparat og kan finde kreative løsninger

∙Have ansvar for budget, økonomisk opfølgning og rapportering i samarbejde med chefpsykologen

Du får også ansvar for evaluering og dokumentation af afdelingens resultater, samt for at skabe rammerne for et sundt og trygt arbejdsmiljø.

Om dig

Vi søger en leder, der kan skabe retning og sammenhæng – både fagligt og menneskeligt.Du har:

∙En relevant social-, pædagogisk- eller sundhedsfaglig uddannelse (fx socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske, jordemoder eller psykolog)

∙Erfaring med rådgivning og støtte til familier, gravide og småbørnsforældre

∙Gerne erfaring med ledelse, supervision eller faglig koordinering

∙Evne til at arbejde struktureret, systematisk og i tæt samarbejde med andre ledere

∙Et varmt og respektfuldt menneskesyn, og mod på at stå i spidsen for en afdeling i udvikling

∙Blik for medarbejdernes trivsel og kan sikre et trygt og sundt arbejdsmiljø

∙Er dobbeltsproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

Du trives i et miljø, hvor hver dag bringer nye samarbejder og udfordringer – og hvor du kan se effekten af dit arbejde direkte i familiernes trivsel.

Vi tilbyder

∙En meningsfuld lederstilling, hvor du kan gøre en reel forskel for familier og børn

∙En engageret og tværfaglig medarbejdergruppe

∙Et ledelsesteam med fokus på faglig kvalitet, samarbejde og udvikling

∙Mulighed for efteruddannelse og faglig sparring med centerets øvrige ledere

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter aftale.

Nærmeste overordnede: ChefpsykologSamarbejdspartnere: Øvrige afdelingsledere i Center for Rådgivning og Familiebehandling

Organisatorisk placering

Du refererer til Chefpsykologen og bliver en del af ledelsesteamet i Center for Rådgivning og Familiebehandling, som er en del af MI – Indsatsområdet.

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Fagchef Maliina Junge Jørgensen, tlf. +299 36 80 53 eller e-mail: mjuj@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 1165-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 1. december 2025

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS