FAKTA
Stillingstype: Afdelingsleder til tværgående sagsbehandling og motivationsbehandling
Virksomhed: Kriminalforsorgen
Ansøgningsfrist: 21. oktober
Kontakt: Finn Frisdahl på tlf.: (+299) 298659 eller på e-mail fif@krfo.gl eller Peter Fomsgaard på tlf. (+299) 365032 eller på e-mail pefo@krfo.gl.
Vil du have en tværgående rolle, hvor der både
er personaleledelse, sagsbehandling, beskæftigelsesplaner og sikkerhed? Så er
du den, vi søger til en fast stilling som afdelingsleder til udvikling af den
tværgående sagsbehandling og motivationsbehandlingsafdelingen Inussuk på Anstalten
for Domfældte i Nuuk.
Du vil
være ansvarlig for tilrettelæggelsen af dit eget arbejdsområde, hvor du har
personaleansvaret for socialrådgivere, psykologer, sygeplejeske(r) og
socialpædagog(er). Du vil indgå i anstaltens ledergruppe og Kriminalforsorgen i
Grønlands lederkollektiv. Du vil bl.a. have til opgave at sikre den nødvendige
kommunikation i anstalten mellem indsatte og ansatte, herunder deltage i og
koordinere møder med kontaktpersoner og sagsbehandlere.
Vi ønsker
at besætte stillingen 1. november eller hurtigst muligt herefter.
Dine ansvarsområder er herudover, at:
· Sikre forsvarlig og korrekt sagsbehandling
· Forestå de tværfaglige møder med afdelingen, juridisk afdeling, kontaktpersoner
mv. samt sikre opfølgning på de beslutninger, der tages
· Udarbejde beskæftigelsesplan i samarbejde med
beskæftigelseslederen, afdelingslederne og beskæftigelsesassistenterne
· Bidrage til, at strategier, mål, planer mv. overholdes
· Indsamle og vedligeholde statistik samt etablere systematiske
arbejdsgange for sagsbehandlingen med udnyttelse af tilgængelige IT-systemer
· Deltage i belægsmøder i forbindelse med til- og afgang til Inussuk
· Kommunikation med eksterne samarbejdspartnere
· Opfølgning med betjente på prøve
· Understøtte at ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn løbende er i
fokus
· Gennemføre medarbejderudviklingssamtaler samt sagsbehandling af
personalesager, herunder disciplinærsager
Du vil have din dagligdag i anstalten, men der vil løbende være
møder i hovedkontoret, herunder opgaver med koordinering på tværs.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
· Er uddannet anstaltsbetjent eller har lignende relevant
uniformeret baggrund
· Har omfattende sagsbehandlererfaring
· Har kendskab til Kriminalforsorgens IT-systemer samt deres
anvendelsesmuligheder og begrænsninger i Grønland
· Har ledelseserfaring fra institutionsområdet, eksempelvis i
Grønland, og at du kan påtage dig en lederrolle og være komfortabel med at
anvise retning
· Kan skabe overblik og arbejde systematisk, hvor du kan håndtere en
travl hverdag samt fastholde fokus
· Kan håndtere kultur- og sprogforskelle som et vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil
blive ansat som tjenestemand og indplaceres i lønramme 30, skalatrin 39, samt
diverse tillæg. Arbejdstiden er på 40 timer om ugen.
Du ydes til- og fratrædelsesrejse,
bohaveflytning samt ferie frirejse efter de til enhver tid gældende regler.
Ansættelsesområdet
er Kriminalforsorgen i Grønland. Arbejdsstedet er anstalten i Nuuk, hvor du vil referere til anstaltslederen.
Der kan til stillingen anvises
umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid
gældende regler.
Yderligere oplysninger
Yderligere
oplysninger kan fås hos Chef for Sikkerhed og Fuldbyrdelse Finn Frisdahl på
tlf.: (+299) 298659 eller på e-mail fif@krfo.gl eller hos
anstaltsleder Peter Fomsgaard på tlf. (+299) 365032 eller på e-mail pefo@krfo.gl.
Ansøgningen
Ansøgning
med kopi af dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring sendes
senest den 21. oktober 2025 til hr@krfo.gl. Samtaler
forventes afholdt løbende.
Samtalerne
afholdes på Kriminalforsorgen i Grønlands hovedkontor, Qullilerfik 2, 5. sal,
3900 Nuuk. Befinder du dig uden for Nuuk, vil samtalerne afholdes over Skype.
Kriminalforsorgen
i Grønland opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. til
at søge. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgere skal give samtykke til, at
Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale
Kriminalregister.