Afdelingsledere søges til Pilutaq i Sisimiut

FAKTA

Stillingstype: Afdelingsleder

Virksomhed: Pilutaq, Sisimiut

Ansøgningsfrist: 20. november 2025 12:00

Kontakt: Miacecilia Ingemann +299382457

Bliv en del af noget større – Afdelingsleder søges til Pilutaq i Sisimiut

Vil du være med til at gøre en forskel i nogle unges liv – og være med til at forme en døgninstitution i forandring? Så er det måske dig, vi leder efter som afdelingsleder på Pilutaq, en socialpædagogisk døgninstitution for psykisk sårbare piger i alderen 11-17 år.

Ansættelsesdato: 1. December 2025 eller efter aftale.

Om Pilutaq

Pilutaq ligger i Sisimiut, Grønlands næststørste by, og hører under Departementet for Sociale Anliggender, Familie og Forebyggelse. Vi modtager omsorgssvigtede børn og unge fra hele Grønland, og vores pædagogik tager udgangspunkt i tryghed, struktur og relations arbejde.

Vi arbejder med unge, der ofte har:

• Været udsat for omsorgssvigt

• Tilknytningsvanskeligheder

• Udadreagerende adfærd og lavt selvværd

• Sociale og emotionelle udfordringer

• Behov for tryghed, stabilitet og autentiske voksne omkring sig

En institution i bevægelse

Vi har fået ny ledelse – og vi er i fuld gang med at genopbygge og udvikle Pilutaq med nyt fokus på faglighed, samarbejde og stabilitet. Det betyder, at du ikke bare træder ind i en stilling – du bliver en aktiv del af en forandringsrejse.

Vi søger derfor en stabil og engageret person, som:

• Har hjertet på rette sted

• Elsker at skabe relationer og bidrage med energi og idéer

• Vil være med til at præge en døgninstitution i udvikling

• Brænder for at gøre en reel forskel i unge menneskers liv

Dine opgaver som afdelingsleder

Du vil være en vigtig del af ledelsesteamet og skal bl.a.:

• Varetage den daglige ledelse i samarbejde med forstanderen

• Lægge vagtplaner og følge op på økonomi og struktur

• Planlægge personalemøder, børnemøder og supervision

• Sikre faglig kvalitet og retning i det daglige arbejde

• Være bindeled mellem medarbejdere, beboere, forældre og eksterne samarbejdspartnere

• Udarbejde statusrapporter og udviklingsplaner for de unge

• Introducere og støtte nye medarbejdere

• Tage bagvagter som en del af ledelsesansvaret

• Deltage i og planlægge hytteture og andre aktiviteter med beboerne

Vi forestiller os, at du:

• Er uddannet pædagog (eller lignende) – gerne med lederuddannelse eller erfaring

• Har erfaring med anbragte børn og unge

• Er fagligt stærk, tydelig og tør gå forrest

• Taler og skriver grønlandsk

• Har mod på at lære og udvikle dig sammen med os

• Har kørekort (ikke et krav, men en fordel)

Vi tilbyder:

• Et meningsfuldt arbejde, hvor du virkelig kan gøre en forskel

• En arbejdsplads i udvikling – hvor du får mulighed for at præge både kultur og pædagogisk praksis

• Dygtige og engagerede kollegaer, som vil hinanden og børnene det godt

• Et fagligt fællesskab med fokus på læring og trivsel

• 40-timers arbejdsuge, primært dagvagter

Vigtigt

Stillingen er omfattet af lovgivning om børne- og straffeattest. Ansættelse kan først ske, når godkendelse foreligger.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Praktisk:

Arbejdstid: 40 timer pr. Uge

Reference: Afdelingsleder i Pilutaq

Straffe- og børneattest: Skal indhentes før ansættelse i henhold til lovgivningen

Ansøgningsfrist: 20. november 2025

Kontaktperson: Forstander Miacecilia Munch Ingemann

  • 📧 E-mail: Forst@pilutaq.gl
  • 📞 Mobil: +299 58 03 32

Hvis du leder efter et arbejde med hjerte, ansvar og mening, så er det nu, du skal gribe chancen. Ansøg – og bliv en del af noget vigtigt.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS