Akademisk fuldmægtig til Ligestillingskontoret i Grønlands Selvstyre
Fakta
Stillingstype: Akademisk fuldmægtig til Ligestillingskontoret i Grønlands Selvstyre
Virksomhed: Departement for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling
Ansøgningsfrist: 21. januar
Kontakt: Ivalu Nørreslet Rex +299 34 66 84
Departement for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling søger en akademisk medarbejder med høj faglighed og indsigt i ligestillingsområdet
Kan du lide at arbejde med mennesker og være med til at rykke på eksisterende forståelser og skabe grund for kulturforandringer? Motiverer det dig at arbejde med ligestilling, vil du være med til at sætte ligestillingsagendaen øverst på dagsordenen og bidrage til at sætte retningen for sikre ligestilling i landet? Så er det måske dig vi søger til Ligestillingskontoret i Departement for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling.
Om stillingen
Ligestillingskontoret søger en medarbejder med indsigt i strukturelle forhold og i ligestillingsudfordringerne i samfundet. Med udgangspunkt i overordnede mål og definerede strategisk prioriterede indsatsområder, vil du være med til at igangsætte processer, som skal bidrage til forbedringen af ligestillingen i landet – på både kort og lang sigt. Du vil have fokus på de udfordringer som skyldes de mere formelle rammer, men også de som vedrører vores daglige liv. Vi arbejder med at fremme ligestilling i bredeste forstand. Det er derfor en væsentlig opgave at koordinere ligestillingsindsatser på tværs af departementerne, tilvejebringe data og udarbejde beslutningsgrundlag.
Du skal evne at se såvel detaljer som helheder og bidrage til løsninger. Har du en positiv indstilling, kan lide at arbejde med mennesker og kan styrke forandringsprocesser, har du et godt udgangspunkt.
Du vil blive en del af Ligestillingskontoret, som hører under Afdeling for Justits og Ligestilling. Ligestillingskontoret består af dig og en kontorchef, der bliver din nærmeste leder.
Dine arbejdsopgaver vil indebære,
at indgå i tværgående projektgrupper og andre samarbejder og sammenhænge omkring vidensdeling
at opsøge, indsamle og bearbejde viden og data samt sætte ord på analyser
at skrive bidrag til taler og oplæg for Naalakkersuisoq
at bidrage med ligestillingsperspektiver og -indslag i departementets øvrige publikationer
at bidrage til afrapportering på FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)
at håndtere politiske sager, herunder høringer og §37 spørgsmål
Efter behov, deltage i departementets øvrige opgavevaretagelse
Ovenstående er et bud på hvad du kunne komme til at arbejde med, men opgaveporteføljen afhænger også af dine kompetencer kombineret med behovene på kontoret
Vi forventer af du
Har en relevant afsluttet videregående uddannelse
Interesserer dig for og har indsigt i ligestillingsområdet og for at sikre lige vilkår for alle
Har erfaring med tværgående samarbejde og trives med det
Prioriterer og bidrager til et godt samarbejde og arbejdsmiljø
Er ansvarsfuld, proaktiv og formår at arbejde selvstændigt, med fokus på at skabe resultater.
Er struktureret, arbejdsom, dynamisk, engageret og udviklingsorienteret
Evner at tænke strategisk, analytisk og fokuserer på muligheder fremfor begrænsninger
Formår at navigere og bevare overblik imellem rutineprægede og mere komplekse arbejdsopgaver
Kan samarbejde og omgås venligt og imødekommende med alle uanset baggrund
Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
Har gode kommunikations- og formidlingsevner på skrift såvel som i tale på grønlandsk, dansk og gerne engelsk
Har kendskab til grønlandsk kultur og grønlandske samfundsforhold
Vi tilbyder til gengæld
Et job, hvor du får indflydelse på den nationale udvikling på ligestillingsområdet
Høj grad af indflydelse indenfor den overordnede målsætning
At blive en del af et miljø, hvor faglighed, professionalitet og kommunikation vægtes højt
At blive en del af et team, hvor fokus er på tillid, gensidig feedback og kort vej til handling
Varierede og tværgående arbejdsopgaver, hvor dine kompetencer bliver værdsat
En uformel omgangstone, hvor der er plads til nye idéer
Om Departementet
Departementet er en del af centraladministrationen, som er underlagt Naalakkersuisut og består de fire ressortområder Erhverv og Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling.
Vores hovedopgave er betjening og rådgivning af Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling samt koordinering af den politiske dagsorden indenfor de fire områder. Herunder realisering af de politiske mål for ligestillingsområdet.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Ivalu Nørreslet Rex på mail: irex@nanoq.gl. Læs mere om Departement for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling her.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag d. 21. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt straks efter ansøgningsfristens udløb.
Tiltrædelsesdato er d. 1. marts 2025 eller snarest efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.