2 akademiske medarbejdere med interesse for økonomi, jura, kommunikation eller arbejdsmarkedsforhold
FAKTA
Stillingstype: Akademiske medarbejdere
Virksomhed:Forbruger- og Konkurrencestyrelsen
Ansøgningsfrist:13. marts 2026 16:00
Kontakt:Kristina Nordby
Vil du have meningsfuldt job, hvor du bidrager til udviklingen af centrale samfundsområder og arbejde i et fagligt stærkt og engageret team bestående af jurister og økonomer? Hos os får du gode muligheder for kompetenceudvikling og fleksible arbejdsforhold. Vi har fokus på trivsel, og du får muligheder for at præge udviklingen i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, som administrerer 12 forskellige samfundsvigtige fagområder.
Vi forventer ikke, at du kan alt og du får selv mulighed for at præge opgaver ud fra dine interesser og kompetencer. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi arbejder individuelt og tværfagligt for høj retssikkerhed, samfundsnytte og udvikling.
Dine mulige arbejdsopgaver
Stillingen kan kombinere selvstændig sagsbehandling, analysearbejde og tværgående projekter. Du kan få mulighed for at arbejde bredt og udvikle dig i flere retninger, herunder udarbejde analyser og beslutningsoplæg med økonomiske, juridiske og arbejdsmarkedsfaglige elementer.
Indsamle, vurdere og strukturere data og dokumentere. Skrive høringssvar, udarbejde notater, rapporter og præsentationer til ledelse, kollegaer og samarbejdspartnere. Der er også mulighed for at bidrage til udformning og kvalitetssikring af regler, vejledninger og interne procedurer.
Du kan også have interesse for arbejde med formidling af komplekse faglige problemstillinger på en klar og tilgængelig måde. Udarbejde tekster til hjemmeside, presse, publikationer og interessenter. Du kan komme til at arbejde med kommunikationsstrategi og målgrupper eller bidrage til intern videndeling og udvikling af formidlingsformater.
Andre opgaver kan være analyse af arbejdsmarkedsforhold, konkurrenceforhold og bidrag til vurdering af regulering og rammevilkår på arbejdsmarkedet. Dialog med arbejdsmarkedets parter, organisationer og myndigheder. Overvågning af udviklingstendenser og udarbejdelse af faglige oplæg om konkurrenceretlige temaer
Det forventes, at du er engageret og har en vilje til at deltage i projekter på tværs af fagområder, og at du er åben overfor at påtage dig ad hoc-opgaver, hvor du hurtigt skal sætte dig ind i nye emner.
Din profil
Du er fleksibel som person og har en relevant kandidatuddannelse, fx statskundskab, jura, økonomi, samfundsvidenskab eller kommunikation. Du arbejder struktureret, analytisk og med blik for kvalitet. Du trives i et miljø med mange interessenter og varierede opgaver.
Hvis du har lyst til at arbejde i en lille organisation med masser af humor, hvor ingen dage er ens, så send os en motiveret ansøgning med en beskrivelse af dig selv personligt og fagligt.
Der er mulighed for ansættelse som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af din erfaring, og tiltrædelse sker efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.