FAKTA
Stillingstype: Anstalten i Sisimiut søger en overvagtmester
Virksomhed: Anstalten i Sisimiut
Ansøgningsfrist: 5. oktober
Kontakt: Finn Frisdahl, på mail: fio@krfo.gl eller telefon +299 29 86 59 eller Dan Aagaard Simonsen, på mail: das@krfo.gl eller telefon +299 25 91 56.
Vil du være med til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave og er du
engageret og samarbejdsorienteret, så er du måske den vi søger til en stilling
i Kriminalforsorgen i Grønland.
Har du lyst til en udfordrende og anderledes hverdag, kan vi tilbyde
dig en spændende stilling, som overvagtmester i Anstalten i Sisimiut.
Overvagtmesteren er stedfortræder for anstaltslederen og i det daglige
koordineres ledelsen af anstalten i et tæt samarbejde mellem overvagtmesteren
og anstaltslederen. Du bliver endvidere en del af det samlede lederteam i
Kriminalforsorgen i Grønland, og dermed får du et medansvar for, at Kriminalforsorgen
i Grønland lever op til sine mål.
Anstalten i Sisimiut har en samlet
kapacitet på 9 pladser til tilbageholdte. Som overvagtmester har du i
samarbejde med anstaltslederen ansvaret for, at de indsattes sager behandles
korrekt og at deres hverdag er indrettet efter gældende regler og på en måde
som bedst muligt bidrager til at de indsatte fremadrettet afholder sig fra at
begå ny kriminalitet. Inden for rammerne har du god mulighed for at påvirke og
strukturere anstaltens hverdag sammen med det øvrige personale.
Du vil som overvagtmester i samarbejde med anstaltslederen stå for planlægning
af driften af anstalten, herunder håndtering af økonomi, indkøb, klientsagsbehandling,
tjenestetidsplanlægning, beskæftigelse af de indsatte mv.
Vi forventer, at du er uddannet anstaltsbetjent, og at du er god til at
danne dig et overblik og har gode evner for at systematisere og planlægge
opgaver for dig selv og andre. Du synes det er spændende at motivere andre
mennesker. Du kan lide at tage ansvar og synes ledelse er interessant. Du er
optaget af at skabe forandringer til det bedre og vil gerne arbejde for dette.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen som overvagtmester er
en tjenestemandsstilling i henhold til lov om statens tjenestemænd i Grønland.
Stillingen er placeret i lønramme 22. Grundlønnen er på 34.402,50 kr., inkl.
udligningstillæg. Herudover vil der være tillæg efter kvalifikationer samt
særlige ydelser.
Arbejdsstedet er anstalten i Sisimiut.
Der
kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales
efter de til enhver tid gældende regler. Der ydes tiltrædelsesrejse for dig og
din familie, såfremt du ikke allerede er bosat i Sisimiut. Endvidere ydes der
feriefrirejse hvert andet år for dig og din familie efter gældende regler.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen
kan fås ved henvendelse til Chef for Sikkerhed og Fuldbyrdelse Finn Frisdahl,
på mail: fio@krfo.gl eller
telefon +299 29 86 59 eller sekretariatsleder Dan Aagaard Simonsen, på mail: das@krfo.gl eller telefon +299 25 91 56.
Ansøgning
Ansøgning
med kopi af dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring sendes
senest den 5. oktober 2025 til hr@krfo.gl.
Kriminalforsorgen
opfordrer alle interesserede i at søge, uanset alder, køn, race, religion eller
etnisk tilhørsforhold. Vi glæder os til at høre fra dig.