FAKTA
Stillingstype: VVS-/Energiingeniør/
Maskinmester/Installatør
Virksomhed: Rambøll Grønland A/S
Ansøgningsfrist: 8. august 2025
Kontakt: Inooraq Brandt på mail: INB@ramboll.gl eller telefon +299 32 40 88
Er du på udkig efter nye spændende udfordringer? Hos Rambøll Grønland A/S tilbyder vi unikke muligheder i et dynamisk og engageret arbejdsmiljø. Grundet øget opgavemængde søger vi en talentfuld VVS-/Energiingeniør til at styrke vores team. Du vil være med til at projektere, udarbejde udbudsmateriale og udføre tilsynsarbejder for boligbyggeri, sygehuse, vandværker, skoler, industri og energiforsyning.
Jobbeskrivelse
Som en del af afdelingen for energi og tekniske installationer vil du få mulighed for at arbejde selvstændigt med projekter fra idé til aflevering i tæt samarbejde med kunder, kolleger og ledelse. Du vil få alsidige ansvarsområder og rig lejlighed til at udforske den nyeste viden og teknologi inden for "Arctic Engineering". Mange opgaver løses i tværfaglige projektteams, med ansvar for dit eget fagområde.
Din profil
Du har gerne over 5 års erfaring. Vi vægter din erfaring med tekniske installationer inden for VVS/Ventilation højt, mens din specifikke ingeniørmæssige baggrund er mindre vigtig. Vi søger en person, der trives i et mangfoldigt miljø med brede kompetencer. Derudover forventer vi, at du:
- har gode projektlederevner og overblik over bygningsinstallationer
- er udadvendt, engageret, fleksibel og har en løsningsorienteret mentalitet
- har erfaring med digitale projekteringsværktøjer, f.eks. Revit/Magicad og AutoCAD
- har evt. erfaring med byggeledelse
Ligeledes vil erfaring med projekter i Grønland/Arktis være en fordel, men ingen betingelse.
Bliv en del af Rambøll Grønland
Rambøll Grønland A/S har kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Dit arbejdssted vil som udgangspunkt være på hovedkontoret i Nuuk med mulighed for kortere perioder i Sisimiut og/eller Ilulissat. Vi hjælper gerne med oplysninger i forbindelse med bolig og andre lokalforhold.
Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede.
Ansøgning
Ønsker du at vide mere om stilling og arbejdsvilkår, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Kristian Herlufsen på mail: krhe@ramboll.gl eller direktør Inooraq Brandt på mail: INB@ramboll.gl eller telefon +299 32 40 88
Ansøgning samt CV sendes senest 8. august 2025 via vores rekrutteringssystem.
Ansøg nu