Beskæftigelsesassistent til Anstalten for Domfældte i Nuuk
Fakta
Stillingstype: Beskæftigelsesassistent
Virksomhed: Anstalten for Domfældte i Nuuk
Ansøgningsfrist: 29. juli
Kontakt: Poul Petersen på tlf. +299 365055/mail pope@krfo.gl eller Magssannguaq Qujaukitsoq på tlf. +299 365084/mail maq@krfo.gl.
Kriminalforsorgen søger aktuelt 3 beskæftigelsesassistenter til
anstalten i Nuuk.
Anstalten i Nuuk består af et lukket afsnit med 40 pladser, et åbent
afsnit med 24 pladser samt et udslusningsafsnit med 12 pladser. Det lukkede
afsnit rummer en tilbageholdelsesafdeling og en forvaringsafdeling til
forvaringsdømte.
Beskæftigelsesassistenten skal koordinere indholdet af
beskæftigelsesaktiviteter og fritidsaktiviteter i anstalten. Derudover ligger
der en stor opgave i at vejlede de indsatte om mulighederne for beskæftigelse,
både internt på anstalten, men også uden for anstalten. Det er derfor
nødvendigt, at beskæftigelsesassistenten kender det lokale arbejdsmarked og
kender til mulighederne for uddannelse og behandling lokalt og landsdækkende.
Arbejdet tilrettelægges i tæt kontakt med beskæftigelseskoordinatoren,
anstaltsledelsen, de indsatte og de øvrige kollegaer på anstalten, således at
indsatsen omkring de indsatte er koordineret og understøttet af alle, inklusive
den indsatte selv.
Konkrete ansvarsområder:
Planlægning af beskæftigelsen internt på anstalten, registrering af
beskæftigelsen, samarbejde med lokale arbejdspladser ift. jobskabelse til
indsatte, samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner ift. optagelse af
indsatte, rådgivning og motivation af indsatte ift. ønsker til job eller
uddannelse, inddragelse af indsatte i planlægningen, planlægning af
fritidsaktiviteter både på anstalten og uden for anstalten, såsom kulturelle
tilbud, sport, naturoplevelser mm.
Vores forventninger:
Du har en erhvervsuddannelse, er lærer, pædagog, anstaltsbetjent eller
har erfaring fra det socialfaglige felt. Du er god til at danne dig et overblik
og har gode evner for at systematisere og planlægge opgaver for dig selv og
andre. Du synes det er spændende at motivere andre mennesker. Du kan lide at
have mange opgaver og kan se muligheder og potentialer hos alle. Du er rolig og
rummelig over for andre mennesker.
Kvalifikationer
· Gerne en erhvervsfaglig uddannelse, en
anstaltsbetjentuddannelse, en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse
· Har interesse for/erfaring med
motivationsarbejde
· Betragter tværfagligt samarbejde som en
forudsætning for udvikling
· Er initiativrig og ser potentialer hos andre
Løn- og ansættelsesvilkår
Det
er en fuldtidsstilling på 40 timer ugentligt.
Beskæftigelseskonsulenternes
løn forhandles af CO10. Beskæftigelseskonsulenterne ansættes således på
tjenestemandslignende vilkår i lønramme 18. Der ydes et pensionsbidrag på 6,25
%.
Der
er feriefrirejse tilknyttet dig og din familie hvert andet år og til- og
fratrædelsesrejse efter gældende regler.
Ansættelsesområdet
er Kriminalforsorgen i Grønland. Ansættelsesstedet er anstalten i Nuuk.
Beskæftigelsesassistenten
refererer til anstaltsledelsen i anstalten.
Der kan til stillingen anvises
umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid
gældende regler.
Tiltrædelse snarest efter nærmere
aftale.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Poul Petersen på tlf.
+299 365055/mail pope@krfo.gl eller hos
Underviser Magssannguaq Qujaukitsoq på tlf. +299 365084/mail maq@krfo.gl.
Ansøgningen
Ansøgningen
og relevante uddannelsespapirer samt CV indsendes senest den 29. juli 2024 til hr@krfo.gl. Samtaler forventes afholdt løbende og senest
i uge 32.
Alle
interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Ansøgere
skal give samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger
om dig i det Centrale Kriminalregister.