FAKTA
Stillingstype: Beskæftigelsesassistent
Virksomhed: Kriminalforsorgen i Grønland
Ansøgningsfrist: 4. juli 2025
Kontakt: Poul Petersen på tlf. +299 365055/mail pope@krfo.gl eller Magssannguaq Qujaukitsoq på tlf. +299 365084/mail maq@krfo.gl.
Kriminalforsorgen søger aktuelt et antal
beskæftigelsesassistenter i anstalten i Nuuk.
Anstalten i Nuuk består af et lukket afsnit med 40
pladser, et åbent afsnit med 24 pladser samt et udslusningsafsnit med 12 pladser.
Det lukkede afsnit rummer en tilbageholdelsesafdeling og en forvaringsafdeling
til forvaringsdømte.
Beskæftigelsesassistenten skal koordinere indholdet af
beskæftigelsesaktiviteter og fritidsaktiviteter i anstalten. Derudover ligger
der en stor opgave i at vejlede de indsatte om mulighederne for beskæftigelse,
både internt på anstalten, men også uden for anstalten. Det er derfor
nødvendigt, at beskæftigelsesassistenten kender det lokale arbejdsmarked og
kender til mulighederne for uddannelse og behandling lokalt og landsdækkende.
Arbejdet tilrettelægges i tæt kontakt med beskæftigelseskoordinatoren,
anstaltsledelsen, de indsatte og de øvrige kollegaer på anstalten, således at
indsatsen omkring de indsatte er koordineret og understøttet af alle, inklusive
den indsatte selv.
Konkrete
ansvarsområder:
Planlægning af beskæftigelsen internt på anstalten,
registrering af beskæftigelsen, samarbejde med lokale arbejdspladser ift.
jobskabelse til indsatte, samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner ift.
optagelse af indsatte, rådgivning og motivation af indsatte ift. ønsker til job
eller uddannelse, inddragelse af indsatte i planlægningen, planlægning af
fritidsaktiviteter både på anstalten og uden for anstalten, såsom kulturelle
tilbud, sport, naturoplevelser mm.
Vores
forventninger:
Du har en erhvervsuddannelse, er lærer, pædagog,
anstaltsbetjent eller har erfaring fra det socialfaglige felt. Du er god til at
danne dig et overblik og har gode evner for at systematisere og planlægge
opgaver for dig selv og andre. Du synes det er spændende at motivere andre
mennesker. Du kan lide at have mange opgaver og kan se muligheder og
potentialer hos alle. Du er rolig og rummelig over for andre mennesker.
Kvalifikationer
· Gerne en erhvervsfaglig
uddannelse, en anstaltsbetjentuddannelse, en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse
· Har interesse for/erfaring med
motivationsarbejde
· Betragter tværfagligt samarbejde
som en forudsætning for udvikling
· Er initiativrig og ser potentialer
hos andre
Løn- og ansættelsesvilkår
Det er en fuldtidsstilling på 40 timer ugentligt.
Beskæftigelsesassistentens løn forhandles af CO10. Beskæftigelsesassistenterne
ansættes således på tjenestemandslignende vilkår i lønramme 18. Der ydes et
pensionsbidrag på 6,25 %.
Der er feriefrirejse tilknyttet dig og din familie hvert andet år
og til- og fratrædelsesrejse efter gældende regler.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Grønland. Ansættelsesstedet
er anstalten i Nuuk.
Beskæftigelsesassistenten refererer til anstaltsledelsen i
anstalten.
Der kan til
stillingen anvises umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter
de til enhver tid gældende regler.
Tiltrædelse
snarest efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Poul
Petersen på tlf. +299 365055/mail pope@krfo.gl
eller hos Underviser Magssannguaq Qujaukitsoq på tlf. +299 365084/mail maq@krfo.gl.
Ansøgningen
Ansøgningen og relevante uddannelsespapirer samt CV indsendes senest
den 4. juli 2025 til hr@krfo.gl. Samtaler
forventes afholdt løbende og senest i uge 28
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at
søge.
Ansøgere skal give samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente
og vurdere oplysninger om dig i det Centrale
Kriminalregister.