Bureau for Inatsisartut søger Sekretariatschef med tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter aftale
FAKTA
Stillingstype: Sekretariatschef
Virksomhed: Bureau for Inatsisartut
Ansøgningsfrist: 27. juli 2026 kl. 12
Kontakt: Steen Lynge på tlf. +299-34 61 03 eller via e-mail til stlyn@ina.alla.gl
Vi søger en højt kvalificeret medarbejder, der besidder en god blanding af faglighed og administrativ erfaring, til stillingen som sekretariatschef i Bureau for Inatsisartut. Vi forventer du som minimum har en kandidatuddannelse indenfor samfundsvidenskab, jura, statskundskab eller lign.
Sekretariatschefen er chef for Formandskabssekretariatet, som foruden sekretariatschefen består af 1 AC-fuldmægtig, 1 kontorfuldmægtig, 1 webmaster, 1 kommunikationsmedarbejder og Inatsisartutformandens sekretær. Sekretariatschefen er endvidere chef for Økonomiafdelingen, som består af 1 regnskabscontroller og 2 kontorfuldmægtige, og chef for IT-afdelingen, med 1 IT-konsulent.
Dine primære opgaver vil være:
• Sammen med direktøren have ansvar for sekretariatsbetjeningen af Formanden for Inatsisartut og Formandskabet
• Ansvar for opfølgning på Formandens og Formandskabets beslutninger, i tæt samarbejde med direktøren
• Ansvar for Inatsisartuts vederlagsforhold og partitilskud
• Ansvar for økonomi og IT
• Deltagelse i og bidrag til forskellige løbende projekter i Inatsisartut, herunder arrangering af seminar og lign.
Herudover skal du medvirke til at udvikle og styrke rammerne for den politiske betjening og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Sekretariatschefen refererer til direktøren og indgår i bureauets ledelsesgruppe på lige fod med de andre ledere.
Det er vigtigt, at du som sekretariatschef er bevidst om, at bureauets rådgivning og bistand til Inatsisartuts medlemmer og partier altid skal være partipolitisk neutral, og at alle medlemmer skal ydes samme gode og professionelle service.
Vi ser også gerne, at du har en indgående forståelse for regler, procedurer og parlamentariske processer.
Vi forventer, at du er i besiddelse af særdeles gode kommunikative kompetencer, såvel skriftligt som mundtligt, på grønlandsk, dansk og engelsk, og at du er en god formidler af viden.
Vi forventer, at du har gode ledelses- og samarbejdsevner. Vi forventer samtidig, at du er god til at bevare overblikket i en hektisk hverdag med mange sideløbende opgaver og med betydelige faglige udfordringer. Vi lægger også vægt på, at du er motiveret og formår at bevare entusiasmen og humøret, når presset er størst.
Du skal være klar til at yde en betydelig og selvstændig arbejdsindsats, hvor en del overarbejde må forventes. Dette gælder ikke mindst under samlinger i Inatsisartut. Du må forvente en vis rejsevirksomhed i og uden for Grønland.
Der vil ved vurdering af ansøgere blive lagt særlig vægt på kendskab til, og erfaring med, personaleledelse og på gode samarbejdsevner.
Med stillingen følger betydelige muligheder for personlig og faglig udvikling.
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter forhandling og kvalifikationer, med udgangspunkt i lønramme 39.
Har du ikke bopæl i Nuuk, dækker Bureau for Inatsisartut udgifter til bohaveflytning efter gældende regler. Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende regler.
Oplysninger vedrørende stillingen kan i fortrolighed fås ved henvendelse til direktør Steen Lynge på tlf. +299-34 61 03. (Henvendelse efter kl. 09.00 grønlandsk tid). Henvendelse kan også rettes via e-mail til stlyn@ina.alla.gl.
Bureau for Inatsisartut beskæftiger i dag omkring 30 medarbejdere. Organisationen kendetegnes ved et dynamisk arbejdsmiljø, hvor de største udfordringer typisk vil være koncentreret om de 2 årlige samlinger. Se www.inatsisartut.gl for yderligere information.
Ansøgning vedlagt eksamensbeviser og C.V. sendes med post eller pr. e-mail til: