FAKTA
Stillingstype: Butikschef
Virksomhed:KNI
Ansøgningsfrist: 18 maj 2026
Kontakt:Martha Mikaelsen på tlf.: 86 81 94, mobil: 53 12 46 eller pr. mail: mmi@kni.gl,
KNI A/S søger en dygtig, energisk og ambitiøs butikschef til varedivisionen i Tasiilaq med tiltrædelse pr. 1. juni 2026 eller efter nærmere aftale.
Vi lægger vægt på allerhøjeste kundeservice og vi forventer at du bidrager til dette og har et ønske om at bidrage til vores fortsatte succes. Du vil få stor frihed i dit daglige arbejde og det er derfor vigtigt, at du er ansvarsbevidst og i stand til at prioritere og planlægge din tid.
Vi forventer at du er konkurrenceminded, og er i stand til, i samarbejde med personalet, at udvikle og tænke nyt for at sikre kunderne får den bedst tænkelige indkøbsoplevelse.
Butikschefen har reference til regionschefen i Tasiilaq.
Du vil som butikschef i Tasiilaq få ansvaret for:
• En butik med store muligheder for øget vækst
• En optimering af detail- og engrosomsætning, hvor løbende kundekontakt er af største vigtighed
• Medarbejdere der kræver en synlig butikschef med lederegenskaber og engagement
• Aktivitetsplaner som altid skal sørge for at vi er kundernes foretrukne indkøbssted
Som butikschef vil dine primære arbejdsopgaver være:
• At udvikle en resultatorienteret forretningsdrift for Pilersuisoq Tasiilaq
• At sikre en kontinuerlig vareforsyning således at butikken altid fremstår salgsklar
• At sikre at vinterforsyningen af varer sker optimalt
• At udvikle og motivere alle medarbejdere til at yde deres bedste
• At have en god og samarbejdsvillig kontakt med kunder og samarbejdspartnere
• Salgsklar butik hver dag
Vi ønsker stillingen besat med en person:
• Der går forrest og som er ambitiøs og resultatorienteret
• Der kræver det optimale af sig selv og sine medarbejdere
• Der kan udvikle sig selv og sine medarbejdere, både personligt og professionelt
• Der er naturlig leder og som kan inspirere og motivere
• Der har overblik, selv i stressede situationer
• Der kan leve integreret i et yderdistrikt, hvor der er vintermørke
Til den rette ansøger tilbyder vi:
• Løn efter kvalifikationer på individuelle vilkår
• Bolig for hvilken der betales depositum og husleje m.v. efter gældende regler
• Tiltrædelsesrejse, samt bohaveflytning
• Gode kompetencemuligheder
• Et alsidigt, spændende og udfordrende job hvor ingen dage er ens
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte regionschef Martha Mikaelsen på tlf.: 86 81 94, mobil: 53 12 46 eller pr. mail: mmi@kni.gl, eller salgschef Jonas Aronsen på tlf.: 86 23 40 eller pr. mail: joa@kni.gl.
Ansøgning
En detaljeret ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 18. maj 2026.
Ansøgningen sendes til:
KNI A/S
HR afdelingen
Postboks 319
3911 Sisimiut
E-mail: jobs@kni.gl
KNI
Grønland er et samfund i rivende udvikling. Det samme er KNI, der binder det kæmpemæssige land sammen med livsvigtige forsyninger.
Servicecenteret ligger i Grønlands næststørste by, Sisimiut, tæt på Polarcirklen. Vi beskæftiger godt 900 medarbejdere i hele Grønland og har en årlig omsætning på godt 2,5 mia. kr.
At få indblik i vores koncern er også at få indblik i det moderne Grønlands historie, samfundsstruktur og
udvikling. Velkommen til en verden af ansvar og udfordringer. Velkommen til KNI`s verden.