KNI A/S søger en dygtig, energisk og ambitiøs butikschef til varedivisionen i Tasiilaq med tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.
FAKTA
Stillingstype: Butikschef
Virksomhed: KNI
Ansøgningsfrist: 26. oktober
Kontakt: Martha Mikaelsen på tlf.: 86 81 94, mobil: 53 12 46 eller pr. mail: mmi@kni.gl.
Vi lægger vægt på allerhøjeste kundeservice og vi forventer at du bidrager til dette og har et ønske om at bidrage til vores fortsatte succes. Du vil få stor frihed i dit daglige arbejde og det er derfor vigtigt, at du er ansvarsbevidst og i stand til at prioritere og planlægge din tid.
Vi forventer at du er konkurrenceminded, og er i stand til, i samarbejde med personalet, at udvikle og tænke nyt for at sikre kunderne får den bedst tænkelige indkøbsoplevelse.
Butikschefen har reference til regionschefen i Tasiilaq.
Du vil som butikschef i Tasiilaq få ansvaret for:
· En butik med store muligheder for øget vækst
· En optimering af detail- og engrosomsætning, hvor løbende kundekontakt er af største vigtighed
· Medarbejdere der kræver en synlig butikschef med lederegenskaber og engagement
· Aktivitetsplaner som altid skal sørge for at vi er kundernes foretrukne indkøbssted
Som butikschef vil dine primære arbejdsopgaver være:
· At udvikle en resultatorienteret forretningsdrift for Pilersuisoq Tasiilaq
· At sikre en kontinuerlig vareforsyning således at butikken altid fremstår salgsklar
· At sikre at vinterforsyningen af varer sker optimalt
· At udvikle og motivere alle medarbejdere til at yde deres bedste
· At have en god og samarbejdsvillig kontakt med kunder og samarbejdspartnere
· Salgsklar butik hver dag
Vi ønsker stillingen besat med en person:
· Der går forrest og som er ambitiøs og resultatorienteret
· Der kræver det optimale af sig selv og sine medarbejdere
· Der kan udvikle sig selv og sine medarbejdere, både personligt og professionelt
· Der er naturlig leder og som kan inspirere og motivere
· Der har overblik, selv i stressede situationer
· Der kan leve integreret i et yderdistrikt, hvor der er vintermørke
Til den rette ansøger tilbyder vi:
· Løn efter kvalifikationer på individuelle vilkår
· Bolig for hvilken der betales depositum og husleje m.v. efter gældende regler
· Tiltrædelsesrejse, samt bohaveflytning
· Feriefrirejse hvert andet år
· Gode kompetencemuligheder
· Et alsidigt, spændende og udfordrende job hvor ingen dage er ens
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte regionschef Martha Mikaelsen på tlf.: 86 81 94, mobil: 53 12 46 eller pr. mail: mmi@kni.gl.
Ansøgning En detaljeret ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 26. oktober 2026.
Grønland er et samfund i rivende udvikling. Det samme er KNI, der binder det kæmpemæssige land sammen med livsvigtige forsyninger.
Servicecenteret ligger i Grønlands næststørste by, Sisimiut, tæt på Polarcirklen. Vi beskæftiger godt 900 medarbejdere i hele Grønland og har en årlig omsætning på godt 2,5 mia. kr.
At få indblik i vores koncern er også at få indblik i det moderne Grønlands historie, samfundsstruktur og udvikling. Velkommen til en verden af ansvar og udfordringer. Velkommen til KNI`s verden.