FAKTA
Stillingstype: Daglig Koordinator
Virksomhed: Arctic DTU Sisimiut
Ansøgningsfrist: 16. november 2025
Kontakt: Tanja Nielsen, på +45 2035 1971 eller +299 249312.
Erfaring med grønlandsk feltarbejde og lokal forankring ønskes.
Trives du med en travl hverdag med mange forskellige opgaver og kontakt til mange forskellige mennesker, så er den her stilling måske noget for dig.
Stillingen er forankret i Sisimiut, Grønland.
Ved uoverensstemmelse mellem den danske og grønlandske version af dette jobopslag gælder den danske udgave.
Jobbet
Som daglig koordinator ved Arctic DTU vil du sammen med øvrige ansatte være ansvarlig for den daglige koordination og planlægning, i forbindelse med undervisernes og forskernes ophold på campus og forskningsstationen samt bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Du vil supportere studerende med praktiske foranstaltninger ved studiestart og endt ophold i Sisimiut samt bidrager til et godt studiemiljø.
Du vil have en central rolle i det tætte samarbejde vi har med de lokale aktører i hele Grønland, især KTI, kollegieadministrationen og Qeqqata Kommunia mfl.og bidrage til og understøtte udviklingen af Arctic DTU Sisimiut.
I jobbet vil du desuden:
• bidrage til og understøtte udviklingen af Arctic DTU Sisimiut
• bidrage til og understøtte udvikling af Arctic DTU Forskningsstation samt Arctic DTUsuddannelser
• have ansvar for administration af udlån og vedligehold af vores arktiske feltudstyr
• understøtte forskere, undervisere og studerende, der skal i felt logistisk
• understøtte driften af campus
• repræsentere Arctic DTU i forskellige sammenhænge. Typisk i Grønland, samt tage imod eksternt besøg på Arctic DTUSisimiut
• blive involveret i udvikling og afholdelse af outreach-tiltag og aktiviteter i Arctic DTU især i Sisimiut og Grønland
• have en synlighed lokalt og være i tæt samspil med lokalsamfundet
Vores forventninger til dig
Da stillingen er forankret i Sisimiut, Grønland skal du kunne mestre at arbejde tæt sammen med kolleger til trods for tidsforskelle og geografisk afstand. Der lægges vægt på, at du er udadvendt og har en problemløsende tilgang til små, som store udfordringer.
Derudover forventer vi at du:
• er flydende på grønlandsk, dansk og engelsk
• har integritet og kan sikre at retningslinjerne følges
• er god til at kommunikere og har en tillidsopbyggende natur
• kan jonglere en til tider travl hverdag, hvor du prioriterer din tid så kerneopgaverne bliver løst – både dem ved skrivebordet og de mere praktiske opgaver på og omkring campus
Det vil være en fordel, hvis du kender det grønlandske forsknings- og uddannelsesmiljø, og har et eksisterende netværk på tværs af disse, men det er ikke et krav. Yderligere, vil det tælle, at du har erfaring med arktisk feltarbejde og grønlandsk studiemiljø eller fx er uddannet arktisk ingeniør.
Ansøgere med erfaring fra det grønlandske erhvervsliv vil blive foretrukket.
Hvad tilbyder vi dig
Du vil blive en del af vores campusfællesskab. Vores formål er at være et bindeled mellem forskere og undervisere på DTU samt mellem DTU og andre grønlandske uddannelser til gavn for samfundet.
Vi tilbyder dig at arbejde i et levende miljø med en varierende hverdag med kontakt til mange forskellige mennesker. Med den rette profil, vil du have stor indflydelse på udviklingen af både campus og forskningsstationen. Der vil være stor mulighed for at udvikle stillingen og blive involveret i forskellige projekter og tiltag. Du refererer direkte til Arctic DTU Sisimiuts leder.
Løn og ansættelsesvilkår
For at bestride stillingen skal du være bosat i Sisimiut. Der bliver ikke anvist bolig, men Arctic DTU kan være behjælpelig med at finde en lejlighed i Sisimiut hvis nødvendigt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for kontorpersonale i Grønland eller Cirkulær om overnskomst for akademikere i statens tjeneste i Grønland.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 16. november 2025 (kl. 23:59 dansk tid). Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Søg her: Daglig Koordinator ved Arctic DTU Sisimiut, Grønland / Sisimiuni Arctic DTU-mi UlluinnarniAtaqatigiissaarisoq
Ansættelsessamtaler forventes uge 48 og forventet startdato er 1. februar 2026 og efter aftale.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i Arctic DTU Sisimiut, Tanja Nielsen, på +45 2035 1971 eller +299 249312.
Læs mere om Arctic DTU på vores hjemmesiden https://arctic.dtu.dk/english
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Arctic DTU er et center, som blandt andet leder, driver og udvikler Arctic DTU Sisimiut og Arctic DTU Forskningsstation i Sisimiut. Vi har omkring 80 danske, grønlandske og internationale studerende igennem campus om året. Derudover, har vi undervisere og forskere, som flyver ud og ind med varierende længde ophold ved campus eller forskningsstationen. Der er tilknyttet fastboende personale, som vil blive dine nærmeste kolleger i dagligdagen. Derudover vil du på daglig basis arbejde tæt sammen med lederen og øvrige ansatte hos Arctic Sisimiut samt DTU Campus i Lyngby, Danmark.
DTU har en rammeaftale med Grønlands Selvstyre. Rammeaftalens formål er at sikre tilvejebringelsen af tekniske forsknings- og innovationsbaserede uddannelsesaktiviteter samt forskning, innovation og fælles campusudvikling af Arctic DTU Sisimiut og forskningsstation.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.