Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling søger en AC-fuldmægtig

FAKTA

Stillingstype:AC-fuldmægtig

Virksomhed:Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling 

Ansøgningsfrist:22. maj 2026 12:00

Kontakt:Helena Lynge Møller+299 34 56 74

Brænder du for at forbedre forholdene for børn og unge, og ønsker du at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces? Så har vi en spændende stilling til dig.

I departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling arbejder vi for at realisere politiske mål inden for det sociale område i Grønland. Vores arbejdsopgaver spænder bredt og som AC-fuldmægtig vil du bl.a. udvikle og lede projekter, strategier, indsatser og analyser, varetage tværgående arbejdsopgaver på departementets ressortområde. Du vil ligeledes betjene det politiske niveau, ved at udarbejde oplæg til Naalakkersuisut, notater omhandlende problemstillinger og besvarelse af §37 spørgsmål.

Departementet er organiseret i to afdelinger: Ledelsessekretariatet og Afdeling for Tværgående Projekter og Monitorering. I departementet vægter vi en arbejdskultur, hvor alle har mulighed for at bidrage med udvikling og nytænkning til organisationen. Derfor er det en fordel, hvis du er en samarbejdsorienteret ambitiøs person, der møder dine kollegaer med åbenhed og interesse. Til gengæld omgives du af engagerede og ambitiøse kollegaer, der støtter og respekterer hinanden.

Dit job

Du vil indgå i Afdelingen for Tværgående Projekter og Monitorering, der består af seks medarbejdere med blandet faglighed. Afdelingen arbejder på tværs af hele departementets ressortområde og har en central rolle i at sikre, at politiske beslutninger bliver omsat til konkrete indsatser og resultater. Vi indgår ofte i samarbejde på tværs af departementer i Naalakkersuisut og har projekter i samarbejdet med landets kommuner. Her vil du få dine egne opgaver og have stor indflydelse fra starten. Arbejdet er alsidigt og kræver samarbejde på tværs af afdelinger, faggrænser og kulturer samt evnen til at tage selvstændigt ansvar for egne sagsområder.

Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfuldt job tæt på den politiske beslutningsproces.

  • Mulighed for at arbejde med komplekse og samfundsvigtige projekter, der gør en forskel for børn, unge og familier i Grønland.

  • Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede og ambitiøse kollegaer, der støtter og respekterer hinanden.

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem varierede opgaver og ansvar.

  • Fleksible arbejdsforhold med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv

  • En arbejdsplads med gode kollegaer og fokus på trivsel og en uformel omgangstone.

Dine opgaver

  • Udvikle og lede tværgående projekter, strategier og indsatser på departementets ressortområde.

  • Udarbejde analyser og evalueringer, der understøtter politiske beslutninger og prioriteringer.

  • Betjene det politiske niveau gennem oplæg til Naalakkersuisut, notater og besvarelse af §37-spørgsmål.

  • Koordinere og følge op på igangværende projekter og sikre fremdrift i forhold til politiske mål.

  • Bidrage til monitorering og rapportering, så departementet har et solidt beslutningsgrundlag.

  • Samarbejde tæt med kollegaer og eksterne aktører for at skabe helhed og kvalitet i indsatserne.

Om dig

  • Har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau

  • Teoretisk og praktisk viden om socialområdet er ønskeligt, men ikke en betingelse

  • Erfaring med projekt- og procesarbejde, gerne også erfaring med projektledelse

  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og udviklingsorienteret

  • Har en god forståelse for statistikker og data

  • Er dygtig til at kommunikere på skrift og i tale

  • Kan skabe overblik over mange komplekse informationer

  • Er god til at samarbejde med kollegaer og eksterne interessenter

  • Kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur er den fordel

  • Gerne dobbeltsproget, men det er ingen betingelse

Ansøgningsfrist er

22.05.2026 kl. 12:00

Ansættelse

01.07.2026 eller efter aftale.

Hvis denne stilling lyder som noget for sig, ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Helena Lynge Møller på helm@nanoq.gl eller ringe på telefon +299 56 31 80, husk, at der er 3 timers tidsforskel fra Danmark.

Vi indkalder til løbende relevante kandidater til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Powered by Labrador CMS