Departementet for Børn, Unge og Familier søger en medarbejder med et stærkt strategisk overblik til varetagelse af økonomiopgaver

FAKTA

Stillingstype: Medarbejder

Virksomhed: Departementet for Børn, Unge og Familier

Ansøgningsfrist: 19. november 2025 12:00

Kontakt: Susanne Qvist-Aaen på sulq@nanoq.gl, eller Heidi Lindholm på tlf. +299 547371.

Kan du sikrer sagernes fremdrift? Har du et stærkt økonomisk og strategisk overblik? Så er du måske vores kommende kollega, som skal arbejde med koordinering og økonomi i Departementet for Børn, Unge og Familier.

Opgaverne er alsidige og stiller krav om at kunne indgå i samarbejde på tværs af sprog- og faggrænser, samt at kunne tage selvstændigt ansvar for egne sagsområder og projekter. Stillingen stiller krav om hurtigt at kunne sætte sig ind i nyt stof og være fleksibel, samt at kunne trives med at arbejde i en organisation, hvor små og store opgaver krydser hinanden.

Derfor er det en fordel, hvis du er god til at formidle, såvel skriftligt som mundtligt og har en evne til at gennemskue komplicerede sammenhænge, samt er samarbejdsorienteret. Du skal være interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation, hvor tempoet ofte er meget højt, og leveringsfristerne er korte.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil være at varetage det faglige og sagsmæssige ansvar for alle opgaver, der vedrører økonomi på Departementets ressortområder.

Dette indebærer:

  • Varetagelse af Departementets bidrag til finanslovsprocessen.
  • Udarbejdelse af økonomiske konsekvensberegninger i forbindelse med lovforslag, politiske oplæg mv.
  • Udarbejdelse af oplæg til Naalakkersuisut og udvalg om departementets økonomi i samarbejde med Socialstyrelsen.
  • Udvikling og implementering af økonomiske styringsmodeller.
  • Budgetopfølgninger og økonomistyring i Departementet.
  • Gennemførelse af udgiftsanalyser.

Du vil samarbejde med økonomifunktionerne på tværs af Selvstyret og i særdeleshed med økonomifunktionen i Socialstyrelsen samt med øvrige kollegaer i Departementet på tværs af fagområder. Vi er et lille departementet på 16 medarbejdere.

 Vi tilbyder en spændende og selvstændig stilling inden for et stort, spændende og udfordrende område. Vi er en arbejdsplads i konstant udvikling med gode kollegaer og uformel omgangstone. Vi er en arbejdsplads med interessante og faglige udfordringer, hvor teamwork og faglig professionalisme vægtes højt.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant kandidatgrad inden for økonomi og samfundsforhold som f.eks. cand.oecon., cand.polit., cand. scient.pol.
  • Arbejder selvstændigt, velstruktureret og resultatorienteret i løsningen af Departementets opgaver på økonomiområdet.
  • Har lyst til at arbejde i et tværfagligt og tværkulturelt miljø, hvor hver enkelt bidrager til at skabe helhedsorienterede løsninger.
  • Har en åben og positiv tilgang til dit arbejde og dine kolleger

Desuden er det en fordel, men ikke et ufravigeligt krav, at du:

  • Har kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur.
  • Har erfaring med økonomistyring og finanslovsarbejde.
  • Gerne tosproget, men det er ikke et ufravigeligt krav

Tiltrædelsesdato

Den 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Susanne Qvist-Aaen på sulq@nanoq.gl, eller Departementschef Heidi Lindholm på tlf. +299 547371.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS