Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked & Indenrigsanliggender søger en AC-fuldmægtig til Afdelingen for Sociale Anliggender

FAKTA

Stillingstype: Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked & Indenrigsanliggender søger en AC-fuldmægtig til Afdelingen for Sociale Anliggender

Virksomhed: Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked & Indenrigsanliggender

Ansøgningsfrist: 18. juni

Kontakt: Karen Kiær Jakobsen på mail kakj@nanoq.gl eller +299 345688

Brænder du for socialpolitik og er du motiveret af at forbedre vilkårene for udsatte voksne? Interesserer du dig for politik, og ønsker du at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces? Trives du med at påtage dig ansvar, og ønsker du et arbejde i en omskiftelig hverdag? Så har du nu muligheden for at blive en del af afdelingen for sociale anliggender.

Om arbejdspladsen

Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender er ansvarlige for administration, politiske betjening og strategisk udvikling af voksensocialområdet, arbejdsmarkedsområdet, tilsyn og indenrigsområdet. Departementet har en bred vifte af opgaver, hvor vi så vidt muligt samarbejder på tværs af afdelinger og på ledelsesniveau. Departementet er ansvarlig for strategiske og lovgivningsmæssig udvikling af nævnte områder, samt overordnet administration af eksempelvis ydelser.

Kontorets opgaver

Vi søger en engageret AC-fuldmægtig til vores team, hvor vi både administrerer og udvikler Naalakkersuisuts socialpolitik for voksenområdet. Stillingen giver dig mulighed for at tage ansvar og udvikle dig, idet vi har mange opgaver, som skal løses de næste mange år. Hos os får du mulighed for at tage del i en bred vifte af interessante opgaver og blive en integreret del af et dedikeret team.

Afdelingen har en bred opgaveportefølje, der spænder fra strategiske og administrative opgaver. Vi er ansvarlige for udarbejdelse af politiske oplæg og strategisk udvikling af socialområdet for voksne. Derudover er vi ansvarlige for daglige administration af en række kerneydelser og forhold, herunder afholdelse af kurser i sociallovgivningen for kommunerne.

Jobbeskrivelse

Som AC-fuldmægtig i Socialafdelingen vil du spille en nøglerolle i at sikre både en effektiv drift af afdelingens opgaver og fremdrift i udviklingsprojekter. Vi søger en medarbejder, som ønsker at udvikle sig, og tage ansvar i opgaveløsningen. Stillingen giver mulighed for øget ansvar i takt med større erfaring. Samtidig giver stillingen mulighed for udvikling via en mentorordning, så du ikke står alene med projekter og opgaver.

Du vil sammen med teamet bidrage til at betjene vores Naalakkersuisoq, og arbejde med en bred vifte af projekter. Derfor vil du få en omskiftelig hverdag med forskellige opgaver. Du skal være forberedt på, at der kan være perioder med meget korte deadlines, og hvor opgaverne kan skifte hurtigt.

Vi er en lille afdeling, hvor vi løfter i flok og værdsætter faglig dygtighed samt en positiv og fleksibel indstilling. Vi søger en generalist som kan håndtere en bred vifte af opgaver, som ofte kræver både gode kommunikative evner, projektledelse lyst eller erfaring, og analytiske evner.

Aktuelt fylder initiativerne for de ældre borgere i vores samfund meget, ligesom initiativerne for de hjemløse.

Dine arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt efter nærmere aftale med afdelingschefen.

På nuværende tidspunkt og i den nærmeste fremtid varetager afdelingen følgende opgaver: • Politisk betjening af Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggenderr og Miljø.

• Implementering af initiativer i Ældrestrategien,

• Implementering af initiativer i Hjemløsestrategien,

• Opgaver ifm. Inatsisartutsamlinger; udarbejde svarnotater og oplæg

• Forberedelse og afholdelse af valg til Inatsisartut og kommunalvalg

• Udvikling og implementering af kurser i sociallovgivning

• Udarbejdelse af informationsmateriale til kommunerne i henhold til ny sociallovgivning

• Administrativ sagsbehandling

• Koordination og samarbejde med relevante interessenter både internt og eksternt

• Ad-hoc opgaver

Kvalifikationer:

• Relevant videregående uddannelse

• Erfaring inden for en politisk styret organisation er en fordel, men nyuddannede med stort engagement opfordres også til at søge

• Stærke samarbejdsevner og lyst til at påtage sig ansvar

• Arbejder struktureret, kan prioritere, og kan bevare overblikket i en travl hverdag

• Er fleksibel og omstillingsparat i opgaveløsningen

• Har stærke skriftlige og mundtlige formuleringsevner

• Har talent for at bygge bro mellem forskellige fagligheder

• Brænder for at gøre en forskel på social- og beskæftigelsesområdet

Vi tilbyder:

• En unik mulighed for at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces

• Et uformelt arbejdsmiljø med kort kommunikationsvej og engagerede kollegaer

• Spændende og varierede arbejdsopgaver med daglige nye udfordringer

• Mulighed for personlig og faglig udvikling

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og står gerne til rådighed for yderligere oplysninger om at arbejde for Naalakkersuisut, Indenrigsafdelingens opgaver og vores dynamiske arbejdsplads.

Er du interesseret og ønsker du at vide mere om stillingen, så kan du kontakte afdelingschef Karen Kiær Jakobsen på mail kakj@nanoq.gl eller +299 345688

Ansøgningerne bliver behandlet løbende, men skal være i departementets hænder senest d. 18. juni 2025. Tiltrædelse d. 1. August eller efter aftale

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS