Departementschef til Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

FAKTA

Stillingstype: Departementschef til Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

Virksomhed: Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

Ansøgningsfrist: 12. august

Kontakt: Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299 583117 eller dorthe@flieshr.dk. Eller Simigaq Broberg på sbro@nanoq.gl

Grønlands Selvstyre søger en erfaren, fremtidsorienteret og innovativ leder til stillingen som departementschef i Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender.

Du vil som departementschef stå i spidsen for mange spændende projekter. Det er derfor vigtigt, at du trives med udvikling både på den korte og lange bane. Du er som person nysgerrig, opsøgende og forstår vigtigheden i tæt samarbejde både internt og eksternt. 

Departementschefens hovedopgaver er, at varetage den daglige ledelse af departementet ud fra departementets hovedopgaver, samt at rådgive Naalakkersuisoq inden for departementets ansvarsområder. Departementschefen skal sikre implementering af politiske tiltag, samt medvirke til udvikling og effektivisering inden for departementets ansvarsområder.

Som departementschef forventes det, at du:

  • Har solid erfaring med politiske processer og har en samfundsmæssig helhedsforståelse

  • Har erfaring med politisk betjening og rådgivning, herunder om de politisk-strategiske emner

  • Kan prioritere strategisk og skabe resultater på tværs af Naalakkersuisut

  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag for den politiske ledelse og implementering af politiske beslutninger med fokus på mål- og resultatopnåelse

  • Koordinering af departementets opgaveløsning i forhold til andre departementer, styrelser, underliggende enheder, virksomheder, kommuner og andre aktører, samt være drivkraft forpositive samarbejdsrelationer med disse

  • Implementering af generelle administrative retningslinjer, procedurer og kvalitetskrav

  • Udviser handlekraft, synligt lederskab og kan udvikle en effektiv, innovativ og driftssikker organisation

  • Har stor personlig og professionel integritet

  • Har stærke kommunikative evner på grønlandsk, dansk og engelsk vil være en fordel

  • Har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft.

Herudover lægger vi vægt på, at du har følgende kvalifikationer:

  • Ledelseserfaring på højt niveau fra politisk ledet organisation

  • Relevant videregående uddannelse, samt relevant faglig viden inden for hele eller dele af departementets ansvarsområde

  • Et godt kendskab til og indsigt i samfundet, samt det grønlandske sprog

  • Et godt kendskab til samspillet mellem Naalakkersuisut, Inatsisartut og kommunerne

  • Gode evner i forhold til at prioritere og arbejde strategisk, udøve indflydelse og skabe resultater

  • Evne til at kunne inkludere såvel interne som eksterne aktører i forhold til en effektiv løsning af departementets kerneopgaver

  • Evnen til at styre, koordinere og sikre effektiv gennemførelse af større projekter

  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner

  • Som person er du resultat – og problemløsningsorienteret og vægter lokal forankring og bæredygtige løsninger højt

  • Du er samarbejdsorienteret, lyttende, er robust og har flair for at arbejde i en politisk ledet organisation

  • Er struktureret og har kendskab til lovgivningsprocesser

  • Dine kompetencer og erfaringer gør, at du kan varetage opgaven fra dag ét.

  • Dokumenterede resultater som leder, herunder erfaring med organisationsudvikling

  • Veludviklet evne til at håndtere og rådgive om fagligt komplicerede spørgsmål

Organisationen

Vi er et departement med cirka 45 medarbejdere fordelt på 6 afdelinger og er en arbejdsplads der beskæftiger os med mange spændende og uhyre vigtige samfundsudfordringer, hvor dialogbaseret samarbejde med det omgivende samfund og organisationer, samt engagement, er en forudsætning for høj trivsel og arbejdsglæde. Departementet varetager udarbejdelse af strategier og sektorpolitikker på social-, arbejdsmarkeds- og indenrigsområdet og udarbejder forslag til og administrerer love, bekendtgørelser og forordninger vedrørende ressortområderne.

Vi lægger vægt på, at departementet er en tværkulturel og dobbelt-sproget arbejdsplads præget af et godt arbejdsklima og gode samarbejdsrelationer. Desuden er det vigtigt, at departementet udadtil fremstår åbent og serviceminded.

Under departementet hører endvidere følgende uafhængige enheder, hvor der ikke er rekursadgang: 1) Ældretalsmanden, 2) Tilsynsenheden/Nakkutilliinermik Ingerlatsivik som fører socialt tilsyn med kommuner og døgninstitutioner. 3) Kommunernes Tilsynsråd.

Departementet har ligeledes tæt samarbejde med Kommunernes Majoriaq Centre og Brancheskolerne, som forvaltes via resultatkontrakter.

Du vil som departementschef få en central rolle i forhold til at understøtte og sikre at Naalakkersuisuts og Inatsisartuts generelle politiske målsætninger og konkrete beslutninger udmøntes inden for ressortområderne.

Den overordnede politiske ramme for Naalakkersuisuts arbejde vil kunne læses i koalitionsaftalen. I de perioder, hvor Naalakkersuisut består af en koalition, vil den til enhver tid gældende koalitionsaftale kunne findes på Naalakkersuisuts hjemmeside www.naalakkersuisut.gl.

Ansøgningsfrist: 12. august

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på åremålsvilkår for 4 år, snarest eller efter aftale.

Stillingen er for tiden klassificeret svarende til 39. Lønnen med faste løndele i LR 39 udgør pr. 1. april 2025 månedligt Kr. 81.659 og årligt Kr. 979.908.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår: Såfremt ansøger i forvejen er varigt ansat tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige i Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre.

Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse. Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299 583117 eller dorthe@flieshr.dk

Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Simigaq Broberg på sbro@nanoq.gl

Vi glæder os til at høre fra dig.

Naalakkersuisut.gl

Du finder yderligere information om Naalakkersuisut/ Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

www.Naalakkersuisut.gl

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS