Er du struktureret og kommunikativ stærk? Trives du med en hverdag med mangeartede opgaver og har du lyst til at understøtte adm. direktør og ledergruppen i en virksomhed i vækst? Så er du måske den nye direktionsassistent i Sikuki Nuuk Harbour!
FAKTA
Stillingstype: Direktionsassistent til Sikuki Nuuk Harbour
Virksomhed: Sikuki
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Kontakt: Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299 583117 eller dorthe@flieshr.dk.
John Rasmussen på jr@sikuki.gl
Jobbet
Som
direktionsassistent får du et bredt og ansvarsfuldt opgavefelt, hvor du spiller
en central rolle i den daglige koordinering og understøttelse af den
administrerende direktør og ledergruppen. Dine opgaver omfatter blandt andet:
· Koordinering og opfølgning på opgaver i tæt samarbejde
med direktøren og ledergruppen, så beslutninger og aktiviteter føres sikkert ud
i livet.
· Forberedelse af bestyrelses- og ledermøder, herunder
rejseplanlægning, udsendelse af materiale og praktiske arrangementer, samt
deltagelse som referent for at sikre præcis dokumentation.
· Tovholderfunktion på projekter og målsætninger, hvor
du følger fremdriften og understøtter den administrerende direktør og
ledergruppen i realiseringen af virksomhedens mål.
· Planlægning og deltagelse i interne ledermøder, hvor
du bidrager til struktur og opfølgning.
· Projekt- og opgaveansvar på særlige fokusområder for
den administrerende direktør, herunder møder, opgaver og projekter, som løbende
uddelegeres til dig.
· Deltage i intern og ekstern kommunikation, herunder
opdatering af hjemmeside, udarbejdelse af mindre tekstbidrag, SoMe-indhold,
nyhedsbreve og præsentationsmaterialer.
· Bidrage til tværgående projekter i organisationen,
hvor du både kan være deltagende og have en koordinerende og opfølgende rolle.
· Kontakt til kunder og samarbejdspartnere i forbindelse
med forespørgsler og praktiske opgaver.
Stillingen er placeret på
virksomhedens hovedkontor i Nuuk.
Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en
relevant uddannelsesbaggrund. – fx en AU-uddannelse, bachelor, HA eller tilsvarende. Du har
erfaring fra en lignende stilling, er kommunikativt stærk og arbejder med en
høj grad af fortrolighed og diskretion.
Som person har du en stærk
relationel forståelse og formår at navigere i et samarbejde på tværs af
organisationen. Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og hjælper dine
kolleger med at skabe overblik. Du søger afklaring, når det er nødvendigt, for
at undgå misforståelser og sikre en fælles retning. Du kommunikerer tydeligt og
professionelt og har en naturlig evne til at opretholde løbende dialog og
samarbejde med interne og eksterne interessenter. Du trives med ambitiøse mål,
leverer høj kvalitet og eksekverer målrettet. Det er en fordel, hvis du
behersker dansk, grønlandsk og engelsk.
Vi tilbyder:
· En spændende
stilling, hvor du har mulighed for selv at præge jobindholdet
· En varieret hverdag,
som du i høj grad vil være med til at udforme
· Grundig overlevering og onboarding
· Deltagelse på bestyrelses -og ledermøder
· Ledelsessystem og
certificering iht. ISO-standarderne 9001,
14001 og 45001
· Dygtige, engagerede kollegaer.
Et team, der drager fordel af
hinandens kompetencer og kvalifikationer
på tværs af organisationen.
· En flad
organisation med direkte involvering
· Gode muligheder for
personlig og faglig udvikling
· Pensions- og
sundhedsordning
· Løn efter
kvalifikationer
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at
kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299 583117 eller dorthe@flieshr.dk.
Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al
henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til
samtaler.
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du
velkommen til at kontakte CEO John Rasmussen på jr@sikuki.gl.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Sikuki
Du finder yderligere information om Sikuki www.sikuki.gl