Direktionssekretær

FAKTA

Stillingstype: Direktionssekretær

Virksomhed: Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling

Ansøgningsfrist: 29. maj

Kontakt: Jørgen T. Hammeken-Holm +299 34 68 46

Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling søger en erfaren og serviceminded direktionssekretær til departementschefen

Vil du gerne arbejde med en meget bred vifte af administrative opgaver, hvor du særligt har til opgave at understøtte vores departementschef? Er du god til at jonglere med mange forskellige typer arbejdsopgaver og samtidigt holde styr på dem alle, og motiveres du af en tempofyldt hverdag? Så se her.

Hvad kommer du især til at arbejde med?

Du kommer til at varetage mange forskellige arbejdsopgaver, og du trives i en uforudsigelig hverdag. Vi lægger derfor vægt på, at du er struktureret, grundig og knivskarp til at skabe overblik for både dig selv og dine omgivelser.

Du er et naturligt kontaktpunkt for mange både interne og eksterne samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du tager initiativ, ansvar og er serviceminded og imødekommende.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Sekretærbistand til departementschefen, herunder kalenderstyring og diverse praktiske opgaver

  • Planlægning og koordinering af departementschefens aktiviteter og hverdag

  • Håndtere materiale til Naalakkersuisut og Inatsisartut

  • Håndtering af sager der tilgår Departementet og koordinerer tværgående sager

  • Diverse ad hoc-opgaver for departementet og organisationen

  • Kvalitetscheck af tekster på grønlandsk og dansk.

Vores forventninger til dig

Vi søger en mester i at skabe overblik, få ting fra hånden og samtidig sprede god stemning. Du er kontoruddannet eller lignende og har gerne erfaring fra en lignende stilling eller fra en stilling som chef-/direktør-/direktionssekretær.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan bevare overblikket og holde hovedet koldt, når det går stærkt

  • Er robust og kan klare et stort arbejdspres

  • Har sans for detaljen og er kvalitetsorienteret

  • Er god til at planlægge og koordinere herunder også holde styr på frister

  • Er initiativrig, ansvarlig og en teamplayer

  • Gode sprogkundskaber i skrift og tale samt taler og forstår engelsk

  • Er struktureret

  • Arbejde selvstændigt og trives med at tage ansvar for dine opgaver.

Hvem er vi?

Departement for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling består af flere enheder, som er Erhvervsafdelingen (inklusiv handel, turisme mv.) Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling. Alle enhederne er ansvarlige for den overordnede politik, strategi, planlægning og koordinering på deres respektive områder.

Vi er ca. 55 medarbejdere og består af 1) Central stabsfunktion, 2) Økonomiafdeling 3) Erhvervsafdeling, 4f) Geologiafdeling, 5) Energiafdeling og 6) Justits- og Ligestillingsafdeling. Du bliver en del af den centrale stabsfunktion og refererer direkte til departementschefen. I det daglige vil du have et tæt samarbejde med ministersekretæren, departementschefen og den øvrige ledelse. Du vil indgå som en vigtig led i det politiske arbejde med fokus på projektledelse, beslutningsoplæg til det politiske niveau i tæt samarbejde med ledelsen.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS