FAKTA
Stillingstype: Dygtig AC-fuldmægtig til Forløbskoordineringen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Virksomhed: Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Ansøgningsfrist: 16. juni
Kontakt: Jesper Labansen på tlf. (+299) 34 47 32 eller på e-mail: jplb@PEQQIK.GL
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er midt i en rivende udvikling. Der er et løbende fokus på udvikling, så vi fortsat kan levere sundhedsydelser til borgerne af høj kvalitet i hele landet. Er du god til at skabe overblik og har du en bred erfaring med projektarbejde eller flair projektarbejde? Brænder du for at arbejde med patientforløb og procesoptimeringer? Så har vi brug for netop dig og dine kompetencer i Forløbskoordineringen på Dronning Ingrids Hospital!
Vi søger en selvstændig og udviklingsorienteret akademisk medarbejder med skarpe projektlederkompetencer til en række projektstyringsopgaver.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads af stor betydning for alle borgere i landet.
- Som AC-fuldmægtig i Forløbskoordineringen får du ansvaret for at betjene større såvel som mindre projekter inden for hele Forløbskoordineringens ansvarsområde, med fokus på patientforløb.
- Når behovet opstår vil du skulle løse ad hoc opgaver, som både kan være administrative og udviklingsrettede.
- En arbejdsplads med en bred faglighed.
- Afvekslende arbejdsdage med tætte grænseflader til Forløbsløbskoordineringens ledelse og øvrige medarbejdere.
- En spændende projektportefølje som også bærer præg af tætte grænseflader til kollegaer i andre dele af det Grønlandske Sundhedsvæsen.
- Udviklingsopgaver med solid kobling til Sundhedsvæsenets kerneopgaver, så du vil hurtigt kunne se udbyttet af din arbejdsindsats, ofte i flere områder af Sundhedsvæsenet.
Vi søger dig, der:
- Har en relevant akademisk uddannelse, det kunne f.eks. være indenfor Folkesundhedsvidenskab eller Samfundsvidenskab.
- Som person er du imødekommende, engageret og omgængelig.
- Som er god til at arbejde selvstændigt og samtidigt kan se når der opstår problemstillinger som påkalder sig andres umiddelbare engagement.
- Du er en god formidler i både skrift og tale.
- Du er nysgerrig af natur og er hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger.
- Det vil være en fordel hvis du har erfaring med projektledelse.
- Det vil være en fordel hvis du har erfaring med Grønland og det Grønlandske Sundhedsvæsen.
Om os:
Forløbskoordineringen er en stabsfunktion der direkte understøtter driften af flere dele af Sundhedsvæsenet, ikke mindst Kirurgisk og Medicinsk Område på DIH. Forløbskoordineringen består af tre afdelinger – Patient- og Rejsekoordineringen, det Kliniske Sekretariat og Patienthotellet. Der er en AC-fuldmægtig normering i Forløbskoordineringen som refererer til Stabschefen. Du vil få rig mulighed for at etablere netværk med f.eks. AC-fuldmægtige og udviklingssygeplejersker i andre dele af Sundhedsvæsenet.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. juli eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 16. juni.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved stabschef Jesper Labansen på tlf. (+299) 34 47 32 eller på e-mail: jplb@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Søg denne stilling