FAKTA
Stillingstype: Dygtig fuldmægtig/konsulent til arbejdet med Grønlands økonomiske politik
Virksomhed: Departementet for Finanser og Skatter
Ansøgningsfrist: 7. juli
Kontakt: Michael Pedersen på telefon +299 346928 / e-mail micp@nanoq.gl eller Jeppe Købke Ørum på telefon +299 288882 / e-mail jepk@nanoq.gl.
Dygtig fuldmægtig/konsulent til arbejdet med Grønlands økonomiske politik
Kunne du tænke dig at levere grundlaget for politiske beslutninger og forhandlinger om Grønlands økonomi og fremtid? Er du analytisk stærk, nysgerrig og har lyst til at arbejde tæt på den politiske virkelighed i et departement, hvor samarbejde, faglighed og fællesskab går hånd i hånd? Er du god til at sætte dig ind i komplekse sager og formidle sagernes kerne præcist og forståeligt? Så er du måske vores nye kollega i Afdelingen for Økonomisk Planlægning.
Om jobbet
Grønlands placering i en omskiftelig geopolitisk virkelighed har aldrig været vigtigere. Som medarbejder i Departementet for Finanser og Skatter bliver du en del det centrale maskinrum for økonomisk planlægning og samfundsudvikling i landet.
Med støtte og sparring fra teamet vil du være med til at sikre en bæredygtig finanspolitik både på kort og lang sigt. I tæt dialog med teamet, de øvrige departementer og kommunerne, vil du få ansvar for at gennemføre og udvikle arbejdet med at Selvstyret og kommunerne drives optimalt ift. at skabe mest mulig værdi inden for rammerne af landets økonomi. Det giver dig en unik mulighed for at arbejde strategisk med kommunal økonomi og bidrage til en sund og ansvarlig forvaltning af offentlige midler.
Herudover vil du i tæt samarbejde med dine kollegaer samtidig være med til at tilrettelægge og styre de overordnede rammer for den offentlige sektors økonomi gennem arbejdet med finansloven. Endelig vil du løbende komme til at indgå i samarbejder om eller drive selvstændige analyseprojekter, fx om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, evaluering af ydelser og tilskudsordninger, ændringer af skattelovgivningen, m.v.
Dine arbejdsopgaver
Alt efter dine kvalifikationer og uddannelse vil du blive engageret i og få mulighed for at oparbejde kompetencer inden for en bred vifte af departementets opgaver. Dine opgaver vil fx kunne blive, at:
Udvikle et overvågningsværktøj til løbende rapportering om kommunernes og Selvstyrets økonomi.
Udarbejde udgiftsanalyser af Selvstyrets enheder og opgaveområder.
Føre løbende udgiftskontrol i form af budget- og regnskabsopfølgninger.
Yde rådgivning til kommunerne og Selvstyrets enheder om økonomistyring og budgetdisciplin.
Vurdere samfundsøkonomiske konsekvenser af regulering og politiske initiativer.
Udarbejde beslutningsoplæg og andet skriftligt materiale til ministeren og Naalakkersuisut
Drive arbejdet med økonomiske analyser og publikationer.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du:
Har en relevant, samfundsfaglig kandidatuddannelse (fx økonom, erhvervsøkonom, statskundskab, el.lign.)
Kan formidle komplekse problemstillinger præcist og forståeligt – både mundtligt og skriftligt.
Er fortrolig med samfundsøkonomiske mekanismer og har gode analytiske kompetencer (kendskab til økonomi- og regnskabsprogrammer, fx Prisme, er en fordel).
Er hurtig til at tilegne dig ny viden og sætter en ære i at levere fagligt solide produkter.
Er interesseret i at arbejde tæt på de politiske processer.
Har kendskab til det grønlandske samfund og forståelse for grønlandske samfundsforhold, hvilket ses som en fordel.
Departementet som arbejdsplads
Departementet for Finanser og Skatter løfter den koordinerende rolle i udførelsen af Naalakkersuisuts politisk økonomiske arbejde og finanspolitiske dagsordener. Det omfatter bl.a. udarbejdelsen af den årlige finanslov, der populært sagt er budgettet for Selvstyrets udgifter og indtægter.
Det er vores opgave at arbejde for, at Naalakkersuisut har de bedst mulige forudsætninger for at føre en holdbar økonomisk politik, som styrker vækst, produktivitet og velstand og understøtter en effektiv drift af den offentlige sektor - både på kort sigt gennem ansvarlig økonomistyring og på langt sigt ved at adressere de strukturelle holdbarhedsudfordringer. Vi har stor bredde i vores opgaver, korte beslutningsgange og er tæt på det politiske niveau. Et job i Departementet for Finanser og Skatter er derfor også kendetegnet ved en høj grad af indflydelse og ansvar i forbindelse med udarbejdelsen af politiske beslutningsoplæg.
Du vil komme til at arbejde i departementets afdelingen for Økonomisk Planlægning og indgå i et tæt, fagligt samarbejde med afdelingen for Jura og Landsplanlægning. Derudover samarbejder afdelingen løbende med Skattestyrelsen, Økonomi- og Personalestyrelsen samt Grønlands Statistik, der hører under departementet som selvstændige enheder.
Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes efter overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og den relevante faglige organisation og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller special-/chefkonsulent på baggrund af din dokumenterede anciennitet og kvalifikationer.
Ansatte i staten har - alt efter overenskomst - ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Staten har ligeledes henstillet til kommuner og regioner at vise imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle eller samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.
Du skal som led i en eventuel samtale være forberedt på at gennemføre en kort skriftlig test med faglige spørgsmål.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Michael Pedersen på telefon +299 346928 / e-mail micp@nanoq.gl eller kontorchef Jeppe Købke Ørum på telefon +299 288882 / e-mail jepk@nanoq.gl.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer inkl. karakterudskrifter og eventuelle bilag via knappen ”Send ansøgning” senest den 7. juli 2025.
Vi forventer at holde samtaler løbende og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen snarest muligt eller efter aftale ud fra hensynet til bedst passende tidspunkt for dig og departementet.
Departementet for Finanser og Skatter ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Send ansøgning