FAKTA
Stillingstype: Eimskip Greenland søger Portagents/speditions medarbejder.
Virksomhed: Eimskip
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
Kontakt
:
Senior Manager Jannis Moraitis på +354 698 7030 eller skrive til janm@eimskip.com
Har du en baggrund som Serviceøkonom / AU i transport og logistik eller lignende, og ønsker du en spændende hverdag med varierende udfordringer? Så kan dette være jobbet for dig. Vi søger en portagent, der kan hjælpe os med at servicere udenlandske skibe, vi er agenter for her i Grønland.
I sommermånederne drejer arbejdet sig primært om agency-opgaver, hvor vi assisterer krydstogtskibe, flådeskibe, forskningsskibe og mange andre. Om vinteren skal du skifte fokus til expeditions- og speditionsopgaver, hvor vi håndterer logistik, forsendelser og relaterede tjenester.
Vores kunder er fra hele verden, og vores kontor ligger i Nuuk. Fra kontoret koordinerer vi via lokale agenter med skibene rundt om i hele Grønland. Vi hjælper med alt fra visumansøgninger, finde reservedele, kontakte relevante myndigheder til booking af kajpladser. Når skibene sejler igen, står vi for afregning. Vi forventer, at du er god til engelsk både i skrift og tale og har en relevant uddannelse. Du skal være udadvendt, kunne have mange bolde i luften og se udfordringer i stedet for problemer. Desuden skal du være glad for at arbejde med mennesker fra hele verden.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send en ansøgning til direktør Steinn Hrútur Eiriksson på e-mail sheir@eimskip.com. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Senior Manager Jannis Moraitis på +354 698 7030 eller skrive til janm@eimskip.com