Er du en teamplayer med lyst til at arbejde tæt på de politiske beslutningsprocesser i Bureau for Inatsisartut?

FAKTA

Stillingstype: Er du en teamplayer med lyst til at arbejde tæt på de politiske beslutningsprocesser i Bureau for Inatsisartut?

Virksomhed: Bureau for Inatsisartut

Ansøgningsfrist: 30. September 2025

Kontakt:

 kontorchef Mikaela Augustussen 

Tlf.: +299 34 61 26 

E-mail: mika@ina.alla.gl 

Vi søger 

• en eller flere medarbejdere med en relevant kandidatuddannelse til ansættelse som akademiske udvalgssekretærer til betjening af et eller flere udvalg 

I udvalgssekretariatet udfører vi saglig, neutral og professionel rådgivning af 

Inatsisartutmedlemmer inden for udvalgenes arbejdsområder samt yder faglig bistand til 

udarbejdelse af medlemsforslag. Opgaverne spænder bredt fra praktiske opgaver i 

forbindelse med udvalgenes aktiviteter, udarbejdelse af udkast til betænkninger, skrivelser 

fra udvalget, samt planlægning af udvalgets møder og rejser, og deltagelse heri. Hvis du 

er jurist, må du endvidere påregne at skulle indgå i lovteknisk funktion. 

Vi lægger vægt på, at du har en selvstændig tilgang til opgaverne og befinder dig godt 

med at følge Inatsisartuts mødestruktur og rutiner. Vi forventer, at du er i besiddelse af 

særdeles gode formidlings- og formuleringsevner. Derudover forventer vi at du er i 

besiddelse af gå-på-mod, gennemslagskraft og har gode sociale kompetencer til at 

arbejde i en politisk styret organisation. 

Stillingen forudsætter en til tider høj arbejdsindsats. 

Til gengæld tilbyder vi et arbejdsmiljø præget af tæt og uformel kontakt med de politiske 

beslutningstagere og konkurrencedygtige lønforhold, i henhold til gældende 

overenskomstaftale samt evt. fra- og tiltrædelsesrejse, bohave-flytning og bolig 

(umøbleret). 

Vi tilbyder som udgangspunkt mulighed for studieophold i Folketinget i løbet af de første 2 

års ansættelse. 

Bemærk venligst at stillingen er uforenelig med aktivt eller nyere politisk engagement. 

Bureau for Inatsisartut ønsker at fremme ligestilling uanset køn, etnisk baggrund, religiøs 

overbevisning eller handicap. 

Administrativ erfaring fra anden offentlig ansættelse vil være værdsat, men er ikke et 

absolut krav. 

Tiltrædelse: 1. december 2025 eller efter aftale. 

Ansøgningsfrist: 30. september 2025, samtaler afholdes løbende 

CV og alle eksamenspapirer inkl. karakterudskrifter bedes vedlagt en ansøgning fra dig. 

Disse sendes til: atorfik@ina.alla.gl 

 

Orlovsmuligheder i Danmark 

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster har ret til 

tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. 

Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises 

imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under 

Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle 

/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre. 

Hvis du vil vide mere 

Du kan finde nærmere oplysninger på vores hjemmeside eller ved henvendelse til 

udvalgssekretariatets kontorchef Mikaela Augustussen 

Tlf.: +299 34 61 26 

E-mail: mika@ina.alla.gl 

Inatsisartut 

Postboks 1060 

3900 Nuuk – Grønland 

Tlf. +299 345000 

www.inatsisartut.gl 

 

Powered by Labrador CMS