FAKTA
Stillingstype: Færdselsstyrelsen søger bilnørder til syn i Grønland
Virksomhed: Færdselsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 20. Maj 2026
Kontakt:Casper Adrian König på telefon +45 21 58 56 47
Er du uddannet
mekaniker, og drømmer du om en hverdag med faglige udfordringer, der adskiller
sig fra det klassiske værkstedsjob? Ønsker du et arbejde med stor frihed,
masser af kundekontakt og mulighed for at opleve hele Grønland gennem dit
arbejde? Så er det måske dig, vi søger, som synsinspektør i Grønland.
Færdselsstyrelsen er i gang med at etablere sig i Grønland,
hvor vi får til opgave at udføre syn af indregistrerede køretøjer.
Vores arbejde kommer i høj grad til at handle om at sikre,
at biler, snescootere og andre indregistrerede køretøjer er i god teknisk
stand. Når teknikken er i orden, mindsker vi risikoen for ulykker. Det gavner
ikke kun sikkerheden, men også miljøet.
Syn i Grønland er under politisk behandling, men vi
forventer, at opgaven i Grønland minder om vejsidesyn i Danmark.
Vi søger derfor to synsinspektører, der vil udgøre
Færdselsstyrelsens hold i Grønland, og som vil arbejde for at skabe større
sikkerhed på vejene og i terrænet. Den første synsinspektør søger vi nu, og vi
forventer at slå den anden stilling op i efteråret 2026.
Om stillingen
Som synsinspektør i Færdselsstyrelsen får du mulighed for
at bruge din mekanikerfaglighed på en ny og alsidig måde. Din primære opgave
bliver syn af alle indregistrerede køretøjer. Du kommer derfor til at arbejde
med mange forskellige køretøjer; alt fra snescootere til store
erhvervskøretøjer.
Synene kommer til at foregå i vejsiden, hvor du skal vinke
køretøjerne ind til siden. Særligt i starten vil kontrollerne ofte ske i
samarbejde med Grønlands Politi.
Din opgave bliver at undersøge, om der er fejl på
køretøjerne og vejlede ejerne om, hvad de skal gøre, hvis du finder fejl. Du
kan derfor forvente at skulle tale med en masse forskellige kunder og
samarbejdspartnere.
Samtidig giver stillingen en enestående mulighed for at
opleve hele Grønland gennem dit arbejde. Synsopgaverne foregår i både større
byer og mindre bosteder. Du kan derfor forvente mange rejsedage, men vi
planlægger selvfølgelig kontrollerne, så arbejde og familieliv kan hænge
sammen.
Stillingen kan over tid komme til at omfatte flere
administrative opgaver. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver lært godt op i
opgaverne.
Du må desuden forvente at skulle deltage i møder på
Færdselsstyrelsens hovedlokation i Danmark 1-2 gange om året.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet mekaniker eller har
erfaring med og kendskab til køretøjers teknik. Det vigtigste er, at du har
solid teknisk forståelse og gerne vil være med til at gøre trafikken mere
sikker.
Du trives desuden med at tale med alle slags mennesker, og
brænder for at rådgive og hjælpe andre. Du kan forklare og vejlede om de fejl,
du eventuelt finder på køretøjerne, på en måde så alle kan forstå det. Også til
dem uden en teknisk baggrund.
Vi forventer derudover, at du:
· arbejder
selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
· trives
med rejseaktivitet og varierende arbejdssteder
· sætter
pris på et arbejde med stor kundekontakt
· trives
med og sætter stor pris på at tale med mange forskellige mennesker
· kan
formulere dig både skriftligt og mundtligt på grønlandsk og dansk
· kan
håndtere uenigheder med kunder på en rolig og konfliktnedtrappende måde
· trives
med at arbejde tæt og tillidsfuldt sammen med din kollega
· som
minimum har kørekort til kategori B
· er
bosat i Grønland
Vi tilbyder
Du bliver en del af
Team synsvirksomheder og vejsidesyn, som i dag består af 18 synsinspektører og
en teamleder. Teamet arbejder både med tilsyn med synsvirksomheder i Danmark og
med teknisk kontrol af køretøjer ved vejsiden. Du bliver dog tilknyttet vores
nye kontor i Nuuk, hvor du skal sidde sammen med din kommende kollega, når I
ikke er ude på vejene.
Du modtager grundig
oplæring af erfarne kolleger fra Danmark. Oplæringen forventes at foregå i både
Grønland og Danmark. Derfor må du forvente flere rejser til Danmark i starten
af ansættelsen.
Er du vores nye kollega
tilbyder vi desuden:
· en fleksibel hverdag
med stor frihed hvor vi planlægger kontroller i fællesskab
· et arbejde med
skiftende arbejdstider, fordi kontroltidspunkterne varierer og tilpasses
vejrlig og logistiske forhold
· en stilling med et tæt
samarbejde med Grønlands Politi
· mulighed for
hjemmekontor-pakke
· en tjenestebil med
nødvendigt værktøj og udstyr til rådighed for dig og en kommende kollega i Nuuk
· et arbejde med meget
rejsetid og overnatninger på hotel
· indflydelse på
rejseplanlægning, så opgaverne i de forskellige byer og bosteder kan løses så
effektivt og fleksibelt som muligt
Løn- og
ansættelsesforhold
Arbejdstiden
er som udgangspunkt 40 timer om ugen, men fastsættes endeligt i henhold til den
gældende overenskomst for din uddannelsesbaggrund, og stillingen er til
besættelse 1. august 2026.
Løn- og
ansættelsesvilkår, sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst, som
afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund. Ret til eventuel til- og
fratrædelsesfrirejse samt bohaveflytning ydes kun i det omfang, den relevante
overenskomst berettiger til det, baseret på din nuværende bopæl.
Vi
forventer, at du har bolig i Nuuk., da der ikke kan anvises personalebolig i
Nuuk til stillingen.
Yderligere
information
Arbejdsstedet
er Sarfannguit 8B, 3900 Nuuk. I praksis vil du ofte befinde dig ved vejsiden,
arbejde hjemmefra eller være på tjenesterejse.
Hvis du
har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Casper Adrian König på
telefon +45 21 58 56 47. Send gerne en sms, så ringer han dig op, så snart han
har mulighed for det.
Ansøgning
Ansøgningsfrist
er torsdag den 20. maj 2026.
Første
samtale afholdes virtuelt med video via Microsoft Teams den 28. maj 2026
Anden
samtale forventes afholdt i Nuuk den 2. juni 2026.
Der vil
blive indhentet referencer og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.
Lyder det
som noget for dig, så send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via vores
elektroniske ansøgningsportal på www.fstyr.dk