Faglærer til mine- og entreprenørområdet i Sisimiut

FAKTA

Stillingstype: Faglærer

Virksomhed: KTI Sisimiut / Tech College Greenland

Ansøgningsfrist: 17. november 2025

Kontakt: Finn Ommestrup +299 52 73 88

Råstofskolen – Tech College Greenland

Faglærer til mine- og entreprenørområdet i Sisimiut

Råstofskolen i Sisimiut søger en engageret faglærer med erhvervsfaglig baggrund til undervisning inden for mine- og entreprenørbranchen.

Om stillingen

Du vil få en central rolle i at udvikle Råstofskolen til at være førende inden for teknologi og undervisning på mine- og anlægsområdet. Undervisningen spænder bredt – fra matematik og landmåling til brug af borevogne og entreprenørmaskiner. Du får også mulighed for at inddrage ny teknologi, fx droner og vibrationsmålinger.

Uddannelserne tiltrækker både grønlandske elever og internationale samarbejdspartnere, hvilket stiller krav til interkulturel forståelse og lyst til at arbejde i et mangfoldigt læringsmiljø.

Vi forventer, at du

  • Har minimum 2-3 års erhvervserfaring inden for entreprenør- eller mineområdet.
  • Har praktisk erfaring med store entreprenørmaskiner, borearbejde og sprængningsarbejde
  • Har en solid faglig uddannelse, gerne med overbygning.
  • Kan dokumentere dine kvalifikationer med relevante kompetencebeviser og certifikater.
  • Trives med teamarbejde og videndeling.
  • Kan undervise på grønlandsk og behersker både dansk og engelsk.

Vi tilbyder:

  • Et udviklingsorienteret arbejdsmiljø med højt kvalificerede kolleger.
  • En pædagogisk uddannelse inden for de 2 første år af ansættelsesforholdet, hvis du ikke har pædagogisk erfaring.
  • Opkvalificering som instruktør inden for dit fagområde.
  • Mulighed for opkvalificering i teknisk engelsk.

Råstofskolen - er en del af KTI.

Råstofskolen er en del af uddannelsesorganisationen Teknikimik Ilinniarfik er beliggende på 2 forskellige geografiske steder: I Nuuk og Sisimiut. Det samlede elevtal er på cirka 650 elever og omkring 150 ansatte

Skolen består af 4 afdelinger:

  • Jern- og Metal uddannelser, Nuuk
  • Bygge- og Anlægs uddannelser, Sisimiut
  • Råstoffer uddannelser, Sisimiut
  • Gymnasiale uddannelser (GUX), Sisimiut

Derudover samarbejder KTI med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om driften af ARCTIC DTU.

Råstofskolen udbyder en del certificerede kurser, og har som målsætning at kunne udbyde erhvervsuddannelser og kurser på internationalt niveau.

Råstofskolen råder over et stort øvelsesområde, hvor praktiske øvelser med skolens maskiner og udstyr foretages i fuldskala.

Har du lyst og evner til at fastholde den høje standard i undervisningen på Råstofskolen, har vi brug for dig. Kan du nikke genkendende til hovedparten af vores forventninger, så send en ansøgning til os.

Ansøgningsfrist den 17. november 2025 - Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Souschef Finn Ommestrup, telefon +299 52 73 88 - e-mail fimo@kti.gl eller Inspektør Emilie Olsen Skelsager – emol@kti.gl

Se vores hjemmeside på www.kti.gl

Se også byens hjemmeside: www.qeqqata.gl

Ønsker du yderligere information om Grønland, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS