Grønlands
Politi søger en fartøjsfører til vores politifartøj NAKUAQ i Nuuk, der samtidig
kan agere som driftsmedarbejder på politistationen Nuuk.
Grønlands
Politi søger en motiveret og dygtig fartøjsfører til vores politifartøj NAKUAQ,
som er fysisk beliggende i Nuuk.
Det
estimeres, at ca. 2/3 af arbejdstiden vil skulle bruges på opgaver på fartøjet,
mens ca. 1/3 af arbejdstiden vil skulle bruges på opgaver på politistationen.
Vi
er en spændende arbejdsplads, hvor vi konstant møder nye udfordringer, og vi
sætter
stor
pris på et godt arbejdsmiljø, professionalisme, loyalitet og punktlighed. Vi
tilbyder
endvidere
et godt sammenhold med gode muligheder for personlige udvikling.
Om
jobbet:
Vores
nye medarbejder skal udover at sejle fartøjet, i forbindelse med politiopgaver,
men skal derudover varetage en række andre opgaver for Politiet i Nuuk.
Opgaver
hvortil politifartøjerne skal bruges er:
Transport
af egne styrker i forbindelse med tjenesteskydninger, assistancetjenester,
besøgsrejer, flytning af materiel, øvelsesvirksomhed og politioperative
indsatser.
Politifartøjerne
skal sejle i forbindelse med bygdebesøg som led i sagsbehandlingen af
administrative og politimæssige sager
Endvidere
skal politifartøjerne anvendes til SAR-operationer (search and rescue) og i
forbindelse med udrykning til hændelser, hvor politioperative indsatser er
påkrævet.
Derudover
er der administrative opgaver i form af forkyndelser, tolkning kopiering,
postkørsel, herunder kuvertering og frankering eller praktiske opgaver i form
af kørsel med tilbageholdte, bevogtning ved retsmøder, deltagelse i
materieloptælling og registrering, pedelarbejde (skiftning af pærer, opfyldning
af kontorartikler mm.) samt oprydning.
Under
henvisning til ovennævnte vil der ofte forekomme dage, hvor personalet til de
nye politifartøjer ikke vil skulle sejle eller vedligeholde fartøjerne, men i
stedet blandt andet varetage de anførte opgaver på landjorden.
Om
dig:
Vi
søger en kollega, der er engageret og som trives med en arbejdsdag, som aldrig
er ens.
Vi
forventer at du har erhvervserfaring, således at du kan imødekomme vores forventninger
om at løfte de opgaver, som beskrevet nedenfor.
Vi
har en forventning om, at du sætter pris på de samme værdier som os, og at vi
sammen skal
skabe et trygt samfund.
Fartøjet
er normeret til 2 besætningsmedlemmer. Begge kan agere fartøjsfører, og skal
som minimum opfylde følgende krav:
Sønæringsbeviset
duelighedsbevis i sejlads, gældende for handelsskibe
Certifikat
som radiooperatør i GMDSS, minimum LRC (Long Range Certificate)
Bevis
som sygdomsbehandler til den ombordværende medicinkiste B
Sundhedsbevis
for søfarende og fiskere
Lægeundersøgelse
og lægeattest jf. Søfartsstyrelsen på www.dma.dk
Duelighedsbevis
i motorpasning
Løn- og ansættelsesvilkår:
Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau,
kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og
relevant organisation Eventuelt kan du ansættes på en individuel kontrakt.
Du vil kunne få anvist en personalebolig, som du selv
betaler indskud, leje og løbende udgifter til.
Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold
til de enhver tid gældende regler herom. Såfremt du er bosat i Nuuk, stilles
der ikke vakantbolig til rådighed.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan
sikkerhedsgodkendes og at denne kan opretholdes under hele
ansættelsesforholdet.
Grønlands Politi har
indført røg og nikotinfri arbejdsplads pr. 1. januar 2024.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingens indhold,
ansættelsesvilkår eller andet, er du velkommen til at ringe til fg.
Politikommissær, Johan Knudsen Westen på telefon 567204.
Ønsker du at vide mere om politiet generelt, besøg
vores hjemmeside www.politi.dk, hvor du også skal uploade
din ansøgning.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig
en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet,
skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal
derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er
først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette
dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så
det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade
dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset
køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist:
Frist for indsendelse af ansøgning er den 15.
september 2024.