Er du klar til at tage næste skridt mod en spændende karriere i finansverdenen?GrønlandsBANKEN modtager lige nu ansøgninger fra dig, der ønsker at blive finanselev.
Som finanselev i GrønlandsBANKEN forventer vi, at du:
tager ansvar for din egen læring og er mødestabil
går højt op i service og tænker på, hvad du kan gøre for andre
har forståelse for tal og er grundig i dit arbejde
kan snakke med, og sætte dig ind i, andre menneskers behov og situation
ser muligheder frem for begrænsninger
har en positiv udstråling
Vi kan tilbyde dig:
et uformelt og lærerigt arbejdsmiljø
et godt socialt sammenhold blandt medarbejdere
kompetente og hjælpsomme kollegaer
Krav til optagelse på uddannelsen
Uddannelsen varer 2 år og veksler mellem skole- og praktikophold.Følgende uddannelser giver dig adgang til uddannelsen:
GUX og erhvervsøkonomi på C-niveau
HHX
Merx 1
TNI Butik
TNI Administration
Ansøgning
For at komme i betragtning som finanselev skal du sende:
- en motiveret ansøgning, hvor du beskriver:
Hvorfor du vil være finanselev i GrønlandsBANKEN
Hvorfor vi skal vælge dig som finanselev
Hvad er du god til
- et cv, hvor du beskriver:
din uddannelse
din erhvervserfaring
eventuel frivilligt arbejde
- dine eksamenspapirer for gennemførte uddannelser
Hvem er vi?
GrønlandsBANKEN er Grønlands største bank. Vi har filialer i 6 byer på kysten, med hovedsæde beliggende i Nuuk.Arbejdspladsen har en uformel omgangstone, der tager afsæt i vores fire værdier; engagerede – ordentlige - kundeorienterede og udviklingsorienterede.
Løn, pension og alt det andet:
Månedlig løn på første år: 17.401,97 kr. før skat pr. 1. juli 2025
5 omsorgsdage, udover dine 5 ugers ferie
Attraktiv pensionsordning
God sundhedsforsikring
Du kan læse mere om Finansuddannelsen her.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Patricia Lund Olsen eller HR-konsulent Louise Bro Davidsen.