FAKTA
Stillingstype: Formand for El-distribution i Maniitsoq
Virksomhed: Nukissiorfiit
Ansøgningsfrist: 2. december
Kontakt: Casper Clausen CASC@nukissiorfiit.gl eller ved telefonisk henvendelse på tlf. +299 56 39 12
Nukissiorfiit i Maniitsoq søger en ny formand for el-distributionsnettet. Du får en alsidig hverdag på en af de vigtigste arbejdspladser i byen – uden elforsyning står byen mere eller mindre stille. Så det er en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor vi sætter en ære i at sikre forsyningen og sørge for at anlæggene holdes ved lige.
Du vil også blive tilknyttet elværket og deltage i drifts- og vedligeholdelsesopgaver af produktionsudstyr.
Dine hovedopgaver er:
· Oprette, registrere og vedligeholde fjernaflæsning af el, vand og varmemålere
· Vedligeholdelsesarbejde på forsyningsnettet, fx kontrol af netstationer, kabelskabe, gadebelysning og bygninger
· Vedligeholdelsesopgaver på elværket, fx service af motorer og andet produktionsudstyr
· Forefaldende arbejde på elværket, herunder rengøring
· Deltagelse i vagtordning (El/Vand/Varme-forsyning) efter oplæring
Vi søger dig, som:
· Har en faglig relevant uddannelse, som fx skibsmontør, mekaniker, elektriker eller lign.
· Erfaring med drift/reparation af dieselmotorer er en fordel
· IT-kundskaber på brugerniveau
· Har kørekort til personbil
Du skal være i stand til at samarbejde i et team, og være mødestabil. Vi forventer af hinanden, at man tager ansvar og vil yde sit allerbedste. Det er en fordel men ikke krav hvis du er dobbeltsproget grønlandsk og dansk.
Vi kan tilbyde dig:
· Et spændende job, med høj grad af medbestemmelse og mulighed for at påvirke det
· Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen som et team
· Gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse i henhold til relevant og gældende overenskomst.
Der er 3 måneders prøvetid.
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen. Hvis du allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret beholdes retten til denne.
Er du den kollega som vi søger?
Så send din ansøgning via ”Søg denne stilling” hurtigst muligt. Der forventes løbende at blive indkaldt til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingens indhold og funktion så kontakt Teamleder for Elproduktion Casper Clausen CASC@nukissiorfiit.gl eller ved telefonisk henvendelse på tlf. +299 56 39 12.
Generelle spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan sendes til hr@nukissiorfiit.gl
Søg denne stilling