Forsker i Marin Økosystemmonitorering i Grønlands Klimaforskningscenter

FAKTA

Stillingstype: Forsker

Virksomhed: Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC)

Ansøgningsfrist: 22. september

Kontakt: Malene Simon Hegelund  masi@natur.gl eller telefon +299 54 89 77.

Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC) ved Grønlands Naturinstitut søger en forsker i marin økologi til en 2-årig stilling med mulighed for forlængelse.

Stillingen omfatter koordinering af MarineBasis Zackenberg-monitoreringsprogrammet, som er en del af Greenland Ecosystem Monitoring (GEM). Den rette kandidat vil desuden få mulighed for at udvikle og deltage i øvrige forskningsprojekter.

Om GCRC

GCRC udfører tværfaglig, langsigtet forskning og monitorering af fysiske, kemiske og biologiske processer i grønlandske fjorde og havområder. Forskning fokuseres på effekter af klimaforandringer på det marine økosystem og det grønlandske samfund. Centret bidrager også til forskningsbaseret undervisning og rådgivning til grønlandske myndigheder.

Stillingen

Den rette kandidat vil i samarbejde med andre deltagende institutioner planlægge og deltage i den årlige feltkampagne i Zackenberg-området i Nordøstgrønland, sikre høj faglig og organisatorisk kvalitet i programmets gennemførelse samt deltage i Koordinationsgruppen for GEM.

Stillingen kræver organisatoriske kompetencer, erfaring med håndtering og analyse af større datasæt (gerne langtidsmonitorering og tidsserier) samt evne til at tiltrække ekstern forskningsfinansiering. Stillingen giver mulighed for at udvikle og lede forskningsprojekter, der bygger på overvågningsprogrammet, samt at tiltrække eksternt finansierede projekter, som styrker og udvider programmets videnskabelige betydning. Kandidaten bliver en del af et tværfagligt forskningsteam og vil indgå i internationalt forskningsmiljø, der arbejder med integrerede studier inden for oceanografi, marin økologi og klimarelaterede processer med fokus på at forstå naturlig variation og klimadrevne ændringer i arktiske marine økosystemer. Der lægges derfor vægt på kandidatens evne til og vision om at samarbejde med andre forskningsprojekter og moniteringsprogrammer. 

Centrale ansvarsområder

Den rette kandidat forventes:

  • at være faglig leder for MarineBasis Zackenberg

  • at planlægge og deltage i årlige feltaktiviteter

  • at håndtere, analysere og rapportere monitorerings- og forskningsdata

  • at udvikle nye tværfaglige forskningsprojekter og udarbejde fondsansøgninger

  • at publicere i internationale, videnskabelige tidsskrifter

  • at bidrage til undervisning og uddannelsesaktiviteter

Kvalifikationer

Ansøgere skal have en ph.d. eller kandidatgrad i marinbiologi, oceanografi eller et nærtbeslægtet fagområde.

Ved vurderingen vil der bl.a. blive lagt vægt på:

  • faglig ekspertise 

  • publikationsliste i internationale, peer-reviewede tidsskrifter

  • evne til at tiltrække ekstern forskningsfinansiering

  • erfaring med marine eller miljømæssige monitoreringsprogrammer eller forskning

  • erfaring med arktiske marine økosystemer

  • internationalt samarbejdsnetværk

  • erfaring med arbejde med større datasæt som langtidsserier.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Grønlands Naturinstitut stiller lejebolig til rådighed det første ansættelsesår. Herefter må bolig findes på det private marked.

Yderligere oplysninger

For yderligere information om stillingen kontakt venligst afdelingsleder Malene Simon Hegelund på masi@natur.gl eller telefon +299 54 89 77.

Ansøgningsfrist: 22. september 2026

Vi afholder løbende samtaler og behandler ansøgninger, efterhånden som de modtages. Ansøgningen skal indeholde:

  • motiveret ansøgning

  • curriculum vitae

  • kopi af relevante eksamensbeviser

  • kontaktoplysninger på 2–3 referencer. 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Powered by Labrador CMS