FAKTA
Stillingstype: Forsker inden for GIS og Remote Sensing til Grønlands Naturinstitut
Virksomhed: Grønlands Naturinstitut
Ansøgningsfrist: 9. juni
Kontakt: Karl Brix Zinglersen
Til Afdeling for Miljø og Råstoffer søges en forsker/rådgiver inden for analyse og behandling af data om biologi og natur.
Grønlands Naturinstitut rådgiver generelt Grønlands Selvstyre i spørgsmål relateret til de levende ressourcer og naturforhold.
Opgaverne i afdelingen består af rådgivning og monitering omkring sikring af miljø og natur ved råstofaktiviteter, monitering af det terrestriske miljø under klimaændringer, samt arbejde med data omkring havbund, natur og miljø i Grønland. Dertil en række tilknyttede projekter.
Læs mere om afdelingen og Grønlands Naturinstitut her: https://natur.gl/.
Arbejdsopgaver
Dit fokus vil være analyser og præsentation af rumlige data om natur i Grønland. Dit arbejde sker i samarbejde med forskere og rådgivere på tværs af instituttets fagområder.
Det forventes, at du står for:
Analyse af data fra satellit og drone til specifikke projekter, særligt mht. vegetation.
Analyser, kort og andre produkter til publikationer.
Organisering og formidling af instituttets datasamlinger og databaser mv.
Det forventes, at du deltager i:
Udarbejdelsen af tekster og figurer til videnskabelige publikationer på baggrund af dit arbejde.
Andre projekter og opgaver på tværs af instituttets fagområder.
Kommunikation med kolleger samt eksterne samarbejdspartnere og interessenter angående data.
Kvalifikationskrav
Vi søger en person med en videregående, naturvidenskabelig uddannelse fx kandidat i biologi, naturgeografi, landbrugsvidenskab eller beslægtede videnskaber. Du har erfaring med håndtering og analyser af data optaget fra satellit eller drone samt databaser fx ved brug af R, SQL, Python, QGIS og ArcGIS Pro. Du har kendskab til de biologiske fagområder, herunder gerne biologisk feltarbejde.
Kendskab til det grønlandske sprog og samfund er en fordel, men ikke en forudsætning.
Tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 2 år med mulighed for forlængelse.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning