FAKTA
Stillingstype: Forstander til Angerlarsimaffik Palleq i Paamiut
Virksomhed: Angerlarsimaffik Palleq
Ansøgningsfrist: 11. juni
Kontakt: Sorlannguaq Mørch, tlf. 34 64 30 eller somo@nanoq.gl
Socialstyrelsen søger en forstander til Døgntilbud Angerlarsimaffik Palleq, med tiltrædelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Angerlarsimaffik Palleq er et landsdækkende socialpædagogisk døgntilbud for voksne i alderen 18 år og opefter, for psykisk udviklingshæmmede personer, der har brug for støtte døgnet rundt og er beliggende i Paamiut. Angerlarsimaffik Palleq er opdelt i 2 afdelinger, hvor der i alt kan bo 10 personer. I hver afdeling bor der 5 personer. Bygningen er på 2 etager og beboerne bor i værelser på 1. sal. Der er et gæstehus tilknyttet institutionen.
Angerlarsimaffik Palleq er et hjem for udviklingshæmmede, hvor der udføres mange forskellige udviklende tiltag overfor beboerne.
Institutionens overordnede målsætning er at skabe trygge rammer for beboerne. Dette stiller store krav til den pædagogiske indsats, da der er mange forskellige behov der skal tilgodeses i det daglige. Der er fokus på observation og optræning med henblik på størst mulig selvhjulpenhed for den enkelte.
Om stillingen:
Vi tilbyder:
Samarbejde med en mangfoldig personalegruppe under kompetenceopbygning
Stor indflydelse på nye processer og egen hverdag
En arbejdsplads som vægter udvikling og uddannelse
Udfordringer og udvikling i det pædagogiske og ledelsesmæssige arbejde
Mulighed for sparring med Socialstyrelsen - særligt Døgn- og Visitationsafdelingen
Faglig sparring samt mentorordning med andre forstandere
Deltagelse i årlige forstanderseminarer og- konferencer
Vi forventer at du:
Er uddannet pædagog eller har anden relevant social-/sundhedsfaglig uddannelse
Dokumenteret ledelseserfaring og kan uddelegere opgaver
Har indsigt i administration og økonomistyring
Kan bidrage til et positivt samarbejdsmiljø
Er nærværende, motiverende og robust
Har et positivt livssyn og kan skabe gode relationer ud fra en anerkendende tilgang
Har lyst til at indgå i samarbejde med de øvrige selvstyreejede døgntilbud
Er indstillet på at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med Døgn- og Visitationsafdelingen
Jordbunden, empatisk og har erfaring inden for døgntilbud til voksne med vidtgående handicap
Har kendskab til lovgivning
Gerne dobbeltsproget grønlandsk/dansk
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent, chefkonsulent eller seniorrådgiver i henhold til gældende overenskomst
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Straffeattest
Socialstyrelsen forbeholder sig retten til at indhente straffeattest. Vi gør derfor opmærksom på, at ansættelsen først kan træde i kraft, når Socialstyrelsen har modtaget en tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingens kontorchef Sorlannguaq Mørch, tlf. 34 64 30 eller somo@nanoq.gl
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.