Har du lyst til en spændende
hverdag med alsidige arbejdsopgaver på politistationen i Nuuk? Vil du være med
til at skabe tryghed i samfundet og gøre en forskel? Måske har du ambitioner om
at søge ind på Politiskolen? Så har du her en god mulighed for at prøve kræfter
med politiarbejdet som reservepolitibetjent, og jobbet vil være en god ballast
såfremt du senere søger ind på Politiskolen.
Grønlands Politi
søger en fuldtidsreservepolitibetjent til politistationen i Nuuk (40
timer/ugen).
Om jobbet og arbejdsopgaver
Som
reservepolitibetjent kommer du til at indgå i det daglige beredskab hos Nuuk
Politi og du kommer til at arbejde tæt sammen med uddannede politifolk. Du vil
få stort indblik i politiarbejdet generelt og du vil blive involveret i mange forskellige
politiopgaver.
Dine primære
arbejdsopgaver som reservepolitibetjent er:
· Forkyndelser
· Bevogtning
og transport
· Driftsopgaver
· Tolkningsopgaver
· Deltage
i løsning af politiopgaver sammen med Nuuk Politis beredskab
Du vil aldrig være
alene om løsning af opgaver.
Du vil modtage
oplæring, blandt andet i håndtering af magtmidler såsom peberspray og politistav.
Om dig
· Vi
ser gerne, at du er dobbeltsproget og både kan tale grønlandsk og dansk, men
det er ikke et krav. (det er dog et krav ved optagelse til politiskolen, at du
er god til dansk.)
· Du
skal være robust, i god fysisk og psykisk form, samt være mødestabil og
servicemindet.
· Det
er et krav, at du har en ren straffeattest.
· Du skal
være fyldt 20 år.
· Du skal
have kørekort
Løn og ansættelsesvilkår
Aflønning vil ske i henhold til overenskomst
mellem Finansministeriet og relevant organisation.
Du vil kunne få anvist en personalebolig. Denne skal du selv betale
depositum, leje og
forbrugsudgifter til. Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse for dig
og din familie i
henhold til de enhver tid gældende regler. Såfremt du er bosiddende i Nuuk
ydes der ikke en flytning samt at ikke stilles en vakantbolig til rådighed.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan
sikkerhedsgodkendes og at denne kan opretholdes under hele
ansættelsesforholdet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål vedr.
stillingens indhold, er du velkommen til at ringe til politikommissær Johan
Westen på mail: JWE005@politi.dk
Hvis du har spørgsmål vedr. ansættelsesvilkår kan du kontakte Maren
Lynge Johansen, HR, på mail: mjo101@politi.dk
Frist for indsendelse af ansøgning er den 5. august
2024