Genopslag institutleder til institut for kultur, sprog og historie til ilisimmatusarfik, grønlands universitet

FAKTA

Stillingstype: GENOPSLAG Institutleder til Institut for Kultur, Sprog og Historie til Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Virksomhed: Ilisimatusarfik

Ansøgningsfrist: 28. november

Kontakt: Mari Kleist på telefon +299 282021.

Ilisimatusarfik søger en erfaren og engageret institutleder med en faglig og ledelsesmæssig stærk profil til udvikling af uddannelser og kapacitetsopbygning af forskningen ved Institut for Kultur, Sprog og Historie.

Stillingen er ledig til besættelse 1. januar 2026 eller snarest efter aftale.

Institut for Kultur, Sprog og Historie rummer følgende fire uddannelser

  •  Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier

  •  Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie

  •  Afdeling for Teologi

  •  Afdeling for Oversættelse og Tolkning

På Institut for Kultur, Sprog og Historie er der pt. 17 fastansatte bestående af professorer, lektorer, adjunkter, adjunkter med ph.d.-forløb studielektorer, studieadjunkter, professionsfaglærer samt et antal gæstelærere, adjungerede lektorer og professorer, emeriti og ph.d.-studerende.

Instituttet har 170 studerende, heraf 134 bachelorstuderende og 36 kandidatstuderende.

llisimatusarfik indgår i forsknings- og undervisningssamarbejder med partnere primært i Danmark og i det øvrige Norden samt i resten af Europa og i Nordamerika.

Institutleder refererer til rektor. Institutleder kan samtidig være afdelingsleder på et af instituttets fire afdelinger.

Dine opgaver som institutleder

lnatsisartutlov nr. 12 af 12. juni 2019 om ilisimatusarfik fastsætter institutlederens opgaver herunder ansættelse og afskedigelse af instituttets øvrige ansatte. Institutleder varetager i henhold til retningslinjer, der er godkendt af rektor og efter indstilling fra institutrådet, instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver.

Institutlederen har det overordnede ansvar for instituttets daglige drift og strategiske udvikling i tæt samarbejde med institutrådet og ledelsen.

Det forventes, at institutlederen

  • Kan fungere som en samlende leder figur på instituttet og kan træffe beslutninger på baggrund af dialog.

  • Er visionær og handlekraftig og har evnerne til at udvikle instituttet til et attraktivt forsknings- og uddannelsesmiljø iht. universitetets strategi.

  • Kan stå i spidsen for institutledelsen som består af institutleder i et tæt samarbejde med afdelingslederne.

  • Kan motivere og støtte et engageret medarbejderteam til udvikling og kapacitetsopbygning af både uddannelser og forskning.

  • Kan opnå indsigt i alle instituttets uddannelser og forskningsområder.

  • Har indsigt i det grønlandske samfund og besidder et internationalt udsyn.

  • Kan samarbejde med den øvrige ledelse samt HR og Studieservice om administrationen af institutterne på tværs af institutter og afdelinger.

  • Prioriterer og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Institutlederens arbejdsopgaver inkluderer bl.a.

  • At facilitere samarbejde mellem instituttets uddannelser både i drift og udvikling.

  • Lede arbejdet i den samlede institutledelse og institutrådet i arbejdet med drift og udvikling af forskning og uddannelse.

  • Kvalitetsudvikling og -sikring af instituttets uddannelser.

  • Planlægning og gennemførelse af studenterrelaterede aktiviteter herunder tiltag til forebyggelse af frafald.

  • I samarbejde med institutledelsen at udarbejde forslag og indstillinger til instituttets strategiske arbejde i tråd med den samlede strategi for Ilisimatusarfik.

  • Understøtte forskeruddannelsen på instituttet og skabe kapacitetsopbygning i forskningsmiljøet på instituttet og i tværgående samarbejder.

  • Indgå i universitetets samlede ledergruppe og diverse råd og udvalg.

  • Samarbejde med fællesadministration om koordinering af de administrative procedurer.

  • Sikre kontakt til aftagergrupper og interessenter, lokalt og internationalt i samarbejde med de enkelte uddannelser.

  • Ansættelse og afskedigelse af instituttets afdelingsledere og øvrige ansatte

Kvalifikationskrav

Den kommende institutleder skal bl.a. kunne dokumentere:

  • Relevant ledelsesmæssig erfaring inden for forskning, uddannelse og samspil med samfundet.

  • Anerkendelse som forsker som ph.d. eller doktorgrad inden for instituttets fagområder samt undervisningserfaring.

  • Erfaring med og indsigt i personaleledelse samt interesse for økonomistyring og budgetlægning.

  • Ansøger skal have gode sprogkundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk

Ansøgningen

Ansøgningen skal indeholde følgende bilag:

Bilag 1: Curriculum Vitae inkl. relevante referencer

Bilag 2: Dokumentation for eksaminer.

Bilag 3: Publikationsliste.

Ansættelsesprocedure

Prorektor nedsætter et rådgivende udvalg, som orienteres om indkomne ansøgninger, og som rådgiver om, hvilke kandidater der skal indkaldes til samtale.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsmateriale

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte prorektor Mari Kleist på telefon +299 282021.

Bliv en del af et universitet, hvor din indsats gør en forskel – lokalt, nationalt og internationalt.

Om Ilisimatusarfik.

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 11 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau.

Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. 

Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og

universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.

Ilisimatusarfik består af 4 institutter:

  • Institut for Kultur, Sprog og Historie

  • Institut for Læring med læreruddannelse, videreuddannelse af folkeskolelærere

  • Institut for sygepleje og Sundhedsvidenskab med sygeplejerskeuddannelsen

  • Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en tidsbegrænset åremålsansættelse på 3 år – med mulighed for forlængelse.

Stillingen er for tiden klassificeret svarende til 38. Lønnen med faste løndele, eget bidraget til pension og åremålstillæg i LR 38 udgør pr. 1. april 2025 månedligt Kr. 77.911 og årligt Kr. 934.932.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS