GENOPSLAG Institutleder til Institut for Sundhed og Natur Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet

FAKTA

Stillingstype: Institutleder

Virksomhed: Grønlands Universitet / Ilisimatusarfik

Ansøgningsfrist: 16. november 2025 12:00

Kontakt: Mari Kleist +299 38 56 18

Ilisimatusarfik søger en erfaren og engageret institutleder med en faglig og ledelsesmæssig stærk profil til udvikling af uddannelser og kapacitetsopbygning af forskningen i Institut for Sundhed og Natur ved Ilisimatusarfik. Institutlederen skal stå i spidsen for at styrke instituttets videre udvikling samt sikre en velfungerende daglig drift og indgå i tæt samarbejde med ledelsesteamet i dette arbejde.

Stillingen er ledig til besættelse 1. februar 2026 eller snarest efter aftale.

Et institut med ambitioner – i hjertet af Arktis Institut for Sundhed og Natur er et dynamisk fagligt miljø, hvor forskning og uddannelse udvikles side om side. Instituttet rummer to bacheloruddannelser – sygeplejerskeuddannelsen og biologiuddannelsen Sila – samt Grønlands Center for Sundhedsforskning, der er i stærk udvikling og spiller en vigtig rolle i det grønlandske og arktiske forskningslandskab.

Vi har pt. 8 fastansatte medarbejdere og en projektansat medarbejder, flere adjungerede lektorer og professorer samt tilknyttede forskere. Instituttet har 56 bachelorstuderende og 1 ph.d.-studerende.

Dine opgaver som institutleder

Institutlederen har det overordnede ansvar for instituttets daglige drift og strategiske udvikling i tæt samarbejde med institutrådet og ledelsen.

Dine opgaver inkluderer

• Personaleledelse – herunder ansættelse og afskedigelse

• Planlægning og fordeling af undervisnings- og forskningsopgaver

• Udarbejdelse af forslag til budget og studieordninger

• Studieledelse og kvalitetssikring af undervisningen

• Fremme af forskningsaktiviteter og udvikling af forskningsmiljøet

• Indstillinger til rektor og Akademisk Råd om faglige og organisatoriske forhold

Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, stor handlefrihed og høj faglig integritet. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og værdsætter en uformel og løsningsorienteret kultur. Din profil Vi søger en leder, der både kan skabe retning og sikre en velfungerende dagligdag med blik for, at arbejdet foregår inden for gældende lovgivning, institutionelle rammer og administrative arbejdsgange.

Krav til dig

• Der er krav om en baggrund enten inden for sundheds- eller naturvidenskab samt en ph.d.-grad inden for et relevant forskningsområde.

• Indgående kendskab til sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser – både nationalt og internationalt

• Erfaring med undervisningsplanlægning, studieledelse og personaleledelse

• Dokumenteret interesse for og erfaring med forsknings- og udviklingsarbejde

• Gode analytiske evner og sans for organisering

• Fleksibilitet og lyst til at arbejde i et lille, men ambitiøst universitetsmiljø

• Sprogkundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk er en stor fordel, ligesom kendskab til grønlandske forhold og et internationalt udsyn vægtes højt.

Kvalifikationskrav

Den kommende institutleder skal bl.a. kunne dokumentere:

• Relevant ledelsesmæssig erfaring inden for forskning, uddannelse og samspil med samfundet.

• Anerkendelse som forsker inden for instituttets fagområder, herunder ph.d. eller doktorgrad, samt undervisningserfaring.

• Erfaring med og indsigt i personaleledelse samt interesse for økonomistyring og budgetlægning.

• Dokumenteret ledelseserfaring med personale- og økonomiansvar, gerne 3-5 års erfaring.

Ansøgningen

Ansøgningen skal indeholde følgende bilag:

Bilag 1: Curriculum Vitae inkl. relevante referencer

Bilag 2: Dokumentation for eksaminer.

Bilag 3: Publikationsliste.

Ansættelsesprocedure

Prorektor nedsætter et rådgivende udvalg, som orienteres om indkomne ansøgninger, og som rådgiver om, hvilke kandidater der skal indkaldes til samtale.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsmateriale

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte prorektor Mari Kleist på telefon +299 282021.

Bliv en del af et universitet, hvor din indsats gør en forskel – lokalt, nationalt og internationalt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en tidsbegrænset åremålsansættelse på 3 år – med mulighed for forlængelse.

Stillingen er for tiden klassificeret svarende til 38. Lønnen med faste løndele, eget bidraget til pension og åremålstillæg i LR 38 udgør pr. 1. april 2025 månedligt Kr. 77.911 og årligt Kr. 934.932.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS