FAKTA
Stillingstype:Retssekretær
Virksomhed:Retten i Grønland
Ansøgningsfrist: 22. oktober 2025 kl. 16:00,
Kontakt:afdelingsleder Lillian Petersen på tlf. +299 - 36 38 00.
”Hvis du har lyst til at
starte med noget nyt, er her en oplagt mulighed. Vi er sikre på, at du bliver
rigtig glad for at være en del af kredsrettens team. Vi står i hvert fald klar
til at tage godt imod dig”.
Din nye arbejdsplads
Som retssekretær bistår du
kredsdommerne ved kredsretten med behandling af retssager. Kredsretten
behandler sager i retskredsen, der omfatter Nuuk og bitingstederne i Paamiut,
Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.
Arbejdet som retssekretær i
kriminalretssekretariatet indebærer, at du skal arbejde med kriminalsager og i
den forbindelse deltage i tjenesterejser til de tre bitingsteder.
Du vil i forbindelse med
sagsbehandlingen have meget kontakt med rettens brugere, såvel de
professionelle som borgerne. Vi lægger stor vægt på at behandle alle
henvendelser med værdighed og respekt samt på at kunne give alle et
fyldestgørende, korrekt svar. Du vil også deltage i en weekendvagtordning.
Dine primære opgaver er, at:
· Forberede
sagerne til kredsdommerne, herunder indkalde parter og vidner.
· Klargøre
rets- og dombøger og efterfølgende ekspedering til sagens aktører.
· Løse
en række forskellige sagsrelaterede opgaver i retten i samarbejde med både
kredsdommerne og dine sekretærkollegaer.
· Vejlede
borgerne telefonisk og når de fysisk henvender sig ved kredsretten.
· Ad
hoc sekretæropgaver.
En
både professionel og sjov hverdag
Kredsretten
består af ca. 20 kolleger og er en hyggelig og uformel arbejdsplads, der
varetager vigtige sager på professionel vis, men vi glemmer ikke, at det også
skal være rart at gå på arbejde. Derudover er vi en moderne arbejdsplads med de
nyeste arbejdsredskaber, så vi kan levere et godt stykke arbejde. Ydermere er
det vigtigt for os, at borgerne har tillid til det, vi laver. Ligeledes lægger
vi stor vægt på vores værdier og forventer, at du kan se dig selv i disse:
· Være
moralsk - ”Ileqqorissaarneq”.
· Åbenhed
og ærlighed.
· Ansvarlighed
og engagement.
· Dialog.
· Samarbejde.
Flere
indgange til dit nye eventyr:
· Det
er et krav, at du har erfaring med sekretær- og kontorarbejde. Det kan være, at
du i dag arbejder i den offentlige sektor eller i en privat virksomhed, men det
kan også være, at du arbejder som sekretær eller med kontorarbejde et helt
andet sted.
· Det
er en klar fordel, hvis du har en kontoruddannelse - TNI eller lignende.
· Du
behersker IT på et godt niveau.
· Du
har lyst til at være med til at skabe resultater til gavn for retssikkerheden i
Grønland og trivslen ved kredsretten.
· Arbejdssproget
er grønlandsk og dansk. Grønlandsk er et krav, mens det vil være en fordel også
at være dygtig til dansk.
Er du interesseret?
Du skal sende din ansøgning
til Retten i Grønland via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem
rekrutteringsprocessen, når du trykker på "Søg stillingen"
Søg
stillingen
Vi vil gerne høre om din motivation
for at søge stillingen, din uddannelsesbaggrund og tidligere ansættelser. CV,
kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale skal uploades sammen med
din ansøgning. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 22. oktober
2025 kl. 16:00.
Ansættelsesproces
Vi forventer at afholde
samtaler i uge 44. For
ansøgere, som ikke er bosiddende i Nuuk, vil der være mulighed for at deltage i
en ansættelsessamtale via televideo. Stillingen er til besættelse snarest eller
efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold
til gældende overenskomst med SIK eller HK/Stat. Hvis du kommer fra en anden by
end Nuuk, betaler vi tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter overenskomstens
bestemmelser. Vi kan også anvise bolig, som du skal betale husleje m.v. for
efter gældende regler.
Vi vil i forbindelse med
ansættelsesproceduren med dit samtykke indhente udskrift af kriminalregisteret.
Vil
du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder
Lillian Petersen på tlf. +299 - 36 38 00.
Vi opfordrer enhver, der er
interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset personlige
forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v.