Genopslag: Trainee økonom / økonomifuldmægtig til Departementet for Sundhed og Personer med Handicap

FAKTA

Stillingstype: Genopslag: Trainee økonom / økonomifuldmægtig til Departementet for Sundhed og Personer med Handicap

Virksomhed: Departementet for Sundhed og Personer med Handicap

Ansøgningsfrist: 3. juli

Kontakt: Laila Skydsbjerg Skytte, tlf. +299 34 65 81 eller på e-mail liss@nanoq.gl

Genopslag: Trainee økonom / økonomifuldmægtig til Departementet for Sundhed og Personer med Handicap

Er du nyuddannet økonom, på bachelor- eller kandidat niveau? Eller har du en akademiuddannelse inden for økonomi og har flere års erfaring inden for det offentlige eller private? Så har vi en spædende karrieremulighed til dig, i Departementet for Sundhed og Personer med Handicap, hvor vi ønsker at have en økonomienhed, som består af dig og en Cheføkonom.

Som vores kommende kollega, er dine hovedopgaver betjening og rådgivning af Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap og departementets ledelse. Økonomienheden samarbejder tæt med Sundhedsvæsenet og Departementet for Finanser og Skatter. Herudover er du, i relation til økonomiske spørgsmål, sparringspartner for dygtige kollegaer i Departementet og eksterne enheder. Din primære arbejdsplads vil være i Departement for Sundhed og Personer med Handicap, men da vi arbejder tæt med økonomifunktionen i Sundhedsvæsnet, kan det indebære arbejdsdage placeret i sundhedsvæsnet.

Ambitionen er, at du skal udfordres og videreudvikles fagligt og personligt, og der forventes at du med tiden gradvis overtager flere opgaver, og dermed mere ansvar, for departementets økonomi. 

Dine opgaver:

· Finanslovsarbejde og budgetlægning

· Udarbejdelse af oplæg til Naalakkersuisut og udvalg

· Deltager i projektgruppen til udarbejdelse af langsigtede anlægsprogrammer ud fra målsætningerne i sundhedspolitikken

· Budgetopfølgninger og økonomistyring i Departementet og sundhedsvæsenet

· Økonomiske analyser, redegørelser og konsekvensberegninger

· Analyser og opfølgning på centrale udgiftsområder i sundhedsvæsnets økonomi

· Økonomisk rådgivning af vores direktion og Nalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap

· Driver og koordinere tværgående indsatser f.eks. udgiftsanalyser

Målsætningen er at du på sigt kan sikre en selvstændig og strategisk varetagelse af Departementets økonomifunktioner.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk økonomisk uddannelse med flere års erfaring fra det offentlige

  • Eller eksempelvis er udannet som polit, oecon, scient. Pol. eller lignende på kandidat eller bachelorniveau

  • At du har stor interesse i Finanslovsarbejde

  • Har blik for den betydning, økonomisk politik og sundhedssektoren har for samfundet

  • Har lyst til at arbejde med økonomiske problemstillinger og politikudvikling på sundhedsområdet

  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor den enkelte bidrager til helhedsorienterede løsninger

  • Har potentiale til på sigt at kunne tage selvstændigt ansvar i løsningen af departements opgaver på økonomiområdet

Vi tilbyder en spændende stilling med store faglige udviklingsmuligheder inden for et stort og spændende område. Vi er en arbejdsplads i konstant udvikling med gode kollegaer og uformel omgangstone. Vi er en arbejdsplads med interessante og faglige udfordringer, hvor teamwork og faglighed vægtes højt.

Der må forventes ekstra arbejde i perioder med spidsbelastning.

Tiltrædelse d. 15. august 2025 eller snarest muligt herefter.

Yderligere oplysninger

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte: afdelingschef Laila Skydsbjerg Skytte, tlf. +299 34 65 81 eller på e-mail liss@nanoq.gl

Ansøgningsfrist 3. juli 2025, kl. 12.00

Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis samt referencer/referenceliste skal sendes via nedenstående link.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS